Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
09. februar 2012

Indholdsområde

 
Hvis du går i 9. eller 10. klasse har du mulighed for at komme i erhvervspraktik om bord på et af Søværnets skibe.  

 HVIDBJØRNEN deltager i øvelse med andre flådefartøjer
HVIDBJØRNEN deltager i øvelse med andre flådefartøjer

1. Eskadre har en række skibe, hvor du har mulighed for at deltage i en uges sejlads som erhvervspraktikant. Du vil under praktikken komme til at prøve alle opgaver om bord på skibet, så du får et godt indblik i, hvordan det er at sejle i Søværnet.
De fleste besætningsmedlemmer om bord på 1. Eskadres skibe har været der i mange år og kender skibet ud og ind. De vil tage godt i mod dig og sørge for, du får en god uge med mange oplevelser.

Så hvis du har lyst til at prøve et job, der ikke kun er arbejde mellem kl. 8 og 16, og hvor dørken (gulvet) måske bevæger sig en gang i mellem, så skal du prøve at blive erhvervspraktikant i Søværnet.

Erhvervspraktik i Forsvaret koordineres af Forsvarets Rekruttering, du kan søge oplysninger på: www.forsvaretsuddannelser.dk/Erhvervspraktik eller tage kontakt pr. telefon 44 89 51 33.

1. Eskadre ser frem til at ønske dig velkommen om bord i et af vores skibe.

 

Planlægningssektionen, 1. Eskadre