Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Brigade
Forsvarets mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Terrænkørsel for cancerramte børn 
Livgardens 1. bataljon gav i weekenden cancerramte børn og deres familier en sjov og anderledes oplevelse, da soldaterne gav ture på pansrede mandskabsvogne i terrænet ved Høvelte.
24-06-2010 - kl. 12:12

Et par hundrede havde meldt sig til arrangementet, hvor to PMV’er kørte i fast rutefart med børnene og deres forældre, der under kørslen var udstyret med hjelme og høreværn. Foreningen havde også sørget for at låne en række Land Rovere, og det gav børnene en mulighed for at opleve, hvor modstandsdygtige militærkøretøjerne er i et lidt hårdt terræn.

”Børnene var meget imponerede over, hvordan militærkøretøjerne kunne køre gennem alt pløret, mens Land Roverne havde problemer”, fortæller Hans Henrik Molbech Kuskner, bestyrelsesmedlem i Foreningen Cancerramte Børn og tidligere oversergent.

4. kompagni, der stod for kørslen i terrænet, havde også taget våben med, geværer af typen M/96 og M/50, og børnene fik desuden mulighed for at kigge nærmere på soldaternes personlige udrustning, bl.a. fragmentationsvest og beskyttelsesbrille.

”Børnene var rigtigt glade for både at se og røre ved den udrustning, som en af soldaterne havde med, og han var også rigtigt god til at fortælle. De syntes helt sikkert, det var en supergod dag”, fortæller Hans Henrik Molbech Kuskner.


Terrænkørsel for cancerramte børn


Terrænkørsel for cancerramte børn