1. Brigades historie

Af Major B.K. Jørgensen
I henhold til Ordre de Bataille (”troppeinddeling”) af 22. oktober 1863 blev 6. brigade oprettet og sammensat af stab, 5. og 7. bataljon. Begge bataljoner blev imidlertid allerede i december 1863 omdannet til henholdsvis 5. og 7. regiment.
6. Brigade deltog i krigen i 1864.
Ved kundgørelse af Arméen nr. 44 af 11. september 1867 nedlagdes 6. Brigade og 1. Jyske Brigade oprettedes. I den efterfølgende kundgørelse af 12. september 1867 blev det bestemt, at den tidligere 6. Brigades arkiver m.v. skulle overgå til 1. Jyske Brigade, der således viderefører 6. Brigades historie.
1. Jyske Brigade kom på sit oprettelsestidspunkt til at bestå af to halvbrigader:
1. Halvbrigade: 10., 12., 27. og 37. Bataljon og
2. Halvbrigade: 14., 20., 28. og 38. Bataljon.
I 1880 formeredes halvbrigaderne som regimenter og halvbrigadebetegnelsen faldt bort. 1. Jyske Brigades to halvbrigader blev til henholdsvis 7. og 8. Regiment.
I perioden 1867 – 1910 var Brigadens enheder garnisoneret henholdsvis i Fredericia (1. Halvbrigade/7. Regiment) og i Århus (2. Halvbrigade/8. Regiment). 1. Jyske Brigades stab var garnisoneret i Århus. I kundgørelse for Hæren nr. A. 73/1910 kan man læse den sørgelige kendsgerning, at 1. Jyske Brigade nedlægges sammen med en række andre enheder. Der skabes uheldigvis ingen arkivmæssig eller anden forbindelse til andre enheder, hvorfor der er et tomrum i Brigadens historie i perioden fra 1910 til 1957.
I 1957 oprettedes 7. Brigadegruppe med en stab af personel fra Jyske Fodregiment, det tidligere 7. Regiment.
Af Hærbefaling nr. 19/1961 fremgik blandt andet, at 1. Jyske Brigade skulle oprettes pr. 1. november 1961 og samtidigt blev 7. Brigadegruppe nedlagt.
Brigadestaben har været kernen i oprettelsen af de danske kontingenter til internationale operationer i Kroatien 1991 og Irak 2003.
I 2005 blev 1. Jyske Brigade nedlagt i den gamle struktur og genoprettet som 1. Brigade - Hærens stående reaktionsstyrke.
1. Brigade vil være under opbygning frem til udgangen af 2009.
En mere uddybende beskrivelse af brigadens historie kan læses i den udsendte bog fra 1. november 1991 i forbindelse med brigadens 30 års fødselsdag. (Nyt opdateret oplag 1. november 1996).

Væbnet for fred
Brigadens mærke er en redigeret udgave af Fredericia byvåben.
Mærket er en stående løve med en laurbærgren i venstre forpote og et sværd i højre forpote, som er løftet over løvens kronede hoved. Foran løvens højre fod er et skjold med Chr. V navnetræk. Mærket er forsynet med et bånd med brigadens motto: ”Pro Pace Armatus” - Væbnet for Fred.
Chefer for 1. Jyske Brigade og 1. Brigade
Oberst C.G.U. Grüner 01-11-1961 / 31-01-1962
Oberst F.G. Tilllisch 01-02-1962 / 30-04-1966
Oberst K.A. Krarup 01-05-1966 / 31-05-1971
Oberst F. Gotthardsen 01-06-1971 / 30-04-1973
Oberst O.K. Lind 01-05-1973 / 31-10-1974
Oberst E. Falk-Petersen 01-12-1974 / 31-12-1977
Oberst P.K. Borrits 01-01-1978 / 31-08-1979
Oberst N. Nordentoft 01-09-1979 / 31-10-1980
Oberst H. Høngsmark 01-11-1980 / 30-10-1982
Oberst I.S. Haslund-Christensen 01-11-1982 / 31-01-1985
Oberst P.J. Jørgensen 01-02-1985 / 30-09-1986
Oberst C.C. Ahnfeldt-Mollerup 01-10-1986 / 31-12-1987
Oberst J. Ewald 01-01-1988 / 28-02-1989
Oberst O.C. Kops 01-03-1989 / 15-10-1991
Oberst J.B. Nielsen 16-10-1990 / 14-03-1993
Oberst E. Kusk 15-03-1993 / 31-07-1994
Oberst P.O. Topp 01-08-1994 / 15-02-1996
Oberst K.J. Møller 16-02-1996 / 15-06-1997
Oberst L.-E. Horup 01-07-1997 / 31-08-2000
Oberstløjtnant V. Ravn 01-09-2000 / 01-12-2000
Oberst F.H. Bertelsen 01-01-2001 / 28-02-2003
Oberst N. Bundsgaard 01-03-2003 / 31-12-2003
Oberst E. Schjønning 01-01-2004 / 31-08-2005
Brigadegeneral A. Rokos 01-09-2005 / 30-11-2006
Brigadegeneral P. Bartram 01-12-2006 / 31-12-2009
Brigadegeneral M. A. Lollesgaard 01-01-2010 /