Søværnet har anskaffet 2 Støtteskibe (tidligere betegnet Fleksible Støtteskibe).
Støtteskibene skal anvendes til en lang række forskellige formål, eksempelvis kan nævnes transport af personel og materiel, kommandoplatform for ledelse af land-, luft- og flådestyrker, militært hospitalsskib eller som minelægger. For at skibene skal kunne udføre alle disse forskellige opgaver, er de bygget med bl.a. med et 900 m2 roll-on-roll-off dæk, benævnt flexdæk, med en rampe agter.
Hoveddata for støtteskibene er:
Længde: 137 meter
Bredde: 19,5 meter
Dybgang: 6,3 meter
Lastdæk: ca. 900 m2
Besætningen er på 100 personer - men kan medtage yderligere 200 personer
Maksimal fart er ca. 23 knob
Skibet vil kunne tilbagelægge op til 9000 sømil - svarende til en måneds sejlads uden genforsyning

Det 900 kvadratmeter store dæk og en lasteevne på 1700 tons giver god plads til kampvogne, pansrede mandskabsvogne, to af forsvarets nye rednings- og transporthelikoptere eller et større antal mindre helikoptere.
”Med disse to skibe bliver søværnet ikke bare bedre til at løse sine nuværende opgaver her i landet. Danmark får også mulighed for internationalt at udføre en række nye opgaver,” udtalte daværende forsvarsminister Jan Trøjborg med henvisning til skibenes størrelse og fleksibilitet, der gør dem velegnede til evakuering ved kriser og katastrofer eller som hospitalsskibe.
Det første skib: ABSALON (L16) blev afleveret fra Odense Staalskibsværft til søværnet den 19. oktober 2004.
Læs mere om ABSALON her...
Det andet skib: ESBERN SNARE (L17) er navngivet den 25. februar 2005 og blev afleveret til Søværnet 18. april 2005.
Læs mere om ESBERN SNARE her...