Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
2. Eskadre
Forsvarets fællesmærke
09. februar 2012

Indholdsområde

 
Missil - og minerydningsfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen 

FLYVEFISKEN-klassens 14 enheder er bygget på Aalborg værft/DANYARD AALBORG A/S og blev leveret i perioden 1989-1995 som erstatning for 22 ældre enheder, der omfattede bevogtningsfartøjer, minestrygere og torpedobåde.

Når FLYVEFISKEN-klassen kan erstatte flere forskellige skibstyper og våbensystemer, skyldes det skibs- typens utraditionelle konstruktion, der primært knytter sig til anvendelsen af modulariserede og containeriserede materiel- og våbensystemer, benævnt FLEX-koncepten, der beskrives mere detaljeret i et senere afsnit.

Koncepten indebærer, at ved skift mellem forskellige moduler kan skibene anvendes i et tilsvarende antal forskellige roller.

Læs om FLYVEFISKEN-klassens fleksible koncept her >>>

Klassen er anskaffet som grundenheder til patruljetjeneste, herunder farvandsovervågning og suverænitetshævdelse, og er som sådan udrustet med sensorer, kommunikationssystemer og et containeriseret kanonsystem. Patruljefartøjerne er velegnede i nærområdet – og med visse begrænsninger – også i en bredere geografisk ramme. De egner sig bedst til kystnære operationer og vil kunne forlægge til andre lignende indsatsområder fjernt fra nærområdet. I kraft af enhedernes mulighed for skift mellem et antal forskelligartede roller, opfylder de forudseelige krav til fleksibilitet og er dermed velegnede til et stort antal opgaver. De skal bl.a. kunne varetage eller deltage i nød- og katastrofehjælp, evakuering, forureningsbekæmpelse, søopmåling, overvågning, suverænitetshævdelse, myndighedsudøvelse, minelægning, minerydning, luftforsvar, antiubådskrigsførelse og antioverfladekrigsførelse.

FLYVEFISKEN-klassen er bygget af glasfibermateriale med særlig armering af visse rum. Skroget er indrettet med fire containerposistioner, hvori der kan placeres udrustning svarende til de ønskede roller. Fremdrivningsmaskineriet består af en gasturbine og to dieselmotorer.

Grundenhederne er udrustet med forskellige aktive og passive varslingssystemer mod fly, skibe og undervandsbåde. Styring og kontrol af sensorer, præsentation af informationer, taktisk datakommunikation og våbenkontrol udføres fra et moderne kommando- kontrol- og kommunikationsudstyr, der kan udveksle informationer med såvel nationale som NATO enheder.

Skibs data:

Længde 54 m.
Bredde 9 m.
Dybdegang 3,5 m

Vægt 450 t.
Fart 28 kn.