De 14 skibe i FLYVEFISKEN-klassen blev, som tidligere beskrevet, anskaffet med henblik på at afløse ikke færre end 22 nedslidte og forældede enheder af tre forskellige skibstyper: 8 minestrygere af SUND-kl., 8 bevogtningsfartøjer af DAPHNE-kl. og 6 torpedobåde af SØLØVEN-kl.

Nøgleordene i SF-300 konceptet var fra starten "standardisering" og "fleksibilitet": En standard skibstype med standard fremdrivningsmaskineri og sensorsystemer samt et standardiseret kommando-, kontrol- og kommunikationssystem (C³ -system). Hermed kunne søværnet tilfredsstille kravene til de meget forskelligartede operationsformer, som kunne udrustes med forskellige systemcontainere (moduler).

FLYVEFISKEN-klassen er "modulopbygget" og kan udrustes med bl.a. 76 mm kanon, Harpoon missiler til nedkæmpelse af overflademål, Seasparrow antiluft missilsystem, torpedoer, udstyr til bekæmpelse af ubåde samt skinnesystem til minelægning. Derudover kan FLYVEFISKEN-klassen udrustes til en række civile opgaver som bl.a. bekæmpelse af olieforurening, farvandsopmåling osv.

En grundlæggende forudsætning for FLYVEFISKEN-klassens fleksible koncept er anskaffelse af et tilstrækkeligt antal af de forskellige teknologisk avancerede moduler, som netop gør skibsklassen i stand til fleksibelt at løse alle opgaver inden for det forudsete opgavespektrum. Der vil i det efterfølgende blive redegjort nærmere for de enkelte våbenmoduler til FLYVEFISKEN-klassen.

C³ -systemet

FLYVEFISKEN-klassens avancerede kampinformationssystem, det såkaldte C³ -system, er det samlende led i opbygningen af en kampenhed. Stort set alle ombordværende våben- og elektroniksystemer, hvor forskellige de end er, kan kontrolleres eller styres fra hver enkelt af de i alt 6 C³ -standardkonsoller i skibets kombinerede operationsrum/bro. Dette betyder en væsentlig lettelse af våbenbetjeningen (ensartet "Man-Machine-Interface") og tilsikrer samtidigt en høj grad af redundans.

Våbensystemer

I alle militære rollekonfigurationer er enheder af FLYVEFISKEN-klassen som standard udrustede med det moderne, hurtigtskydende 76 mm OTO MELARA SUPER RAPIDO kanonsystem til engagement af både luft- og sømål.

I tillæg hertil udrustes alle enheder i kamprollen med en bred vifte af avancerede våbensystemer, "Hard-Kill" (kanon, misiler og torpedo), såvel som "Soft-Kill" (elektronisk forvirring af radarbilleder), der vil blive gennemgået i det følgende:

Luftforsvars- og antiskibsmissilsystemer

FLYVEFISKEN-klassen kan udrustes med to missilsystemer: SEASPARROW, som er et luftforsvarssystem ("Anti Ship Missile Defence", ASMD) og HARPOON antiskibsmissilsystemet (Surface-to-Surface Missile, SSM).

SEASPARROW er et "semi-aktivt søgende" luftforsvarsmissilsystem, som fortrinsvis er udviklet til "selvforsvar" af egen enhed mod indkommende lufttrusler, såvel fly som missiler. At missilet er "semi-aktivt søgende" vil sige, at det under flyvningen mod målet skal styres aktivt af skibets ildledelsessystem. SEASPAAROW er et gennemprøvet og velkendt luftforsvarsmissil såvel i det danske søværn (korvetterne af NIEL JUEL-klassen) som i hovedparten af NATO's øvrige søværn og flåder.

Selve containeren har plads til 6 SEASPARROW missiler. Missilerne starter lodret og sendes umiddelbart efter at være kommet fri af skibets overbygning i et skarpt drej i den ønskede retning mod et indkommende mål.

Også på ildledelsessiden repræsenterede introduktionen af SEASPARROW-systemet i FLYVEFISKEN-klassen en betydelig nyudvikling, idet det af såvel plads- som bemandingsmæssige hensyn var nødvendigt at foretage en tæt integration af det C³ -baserede betjeningssystem for kanonen (FlexFire) samt betjening og styring af missilsystemet til en samlet ildledelsesløsning. De begrænsede pladsforhold førte også til udviklingen af en helt ny type belysningsradar (Continous Wave Illuminator, CWI) baseret på ny teknologi, som indebærer væsentligt reducerede vedligeholdelses- og servicekrav sammenlignet med f.eks. SEASPARROW ildledelsesanlægget i korvetterne af NIELS JUEL-kl.

SEASPARROW missilsystemet er under modernisering og vil med tiden blive afløst af EVOLVED SEA SPARROW MISSILE (ESSM) med afgørende forbedringer i rækkevidde, hastighed og manøvredygtighed. Hertil kommer, at hver ASMD-container vil kunne indeholde 12 ESSM missiler mod tidligere 6 SEASPARROW, hvilket er muliggjort ved udvikling af et "Dual Canister System".

Også antiskibsmissilet ("Surface-to-Surface Missile" - SSM) blev baseret på et velkendt system, nemlig HARPOON, der allerede var introduceret som standard i søværnets øvrige overfladekampenheder. Det radar-søgende HARPOON Block 1C missil er et ultimativt såkaldt "Fire and Forget" våben med lang rækkevidde. Det installerede ildledelsesanlæg, der er interfacet til skibets C³ -system, tillader fuld udnyttelse af Block 1C missilets forbedrede egenskaber, herunder især forbedret målselektivitet og modstandsdygtighed over for "jamming", mulighed for programmering af missilets flyvebane, hvilket bl.a. muliggør samtidigt, koordineret angreb fra flere forskellige retninger, samt valgfri angrebsprofil i terminalfasen.

I overensstemmelse med SF-300 koncepten er også SSM-systemet indbygget i en standardcontainer, hvorpå de op til 8 antiskibsmissiler kan anbringes i to tværstillede launchere.

Torpedosystemet

Udviklingen af det oprindelige prototypesæt med våbensystemer til SF-300 i kamprollen omfattede også opbygning af et torpedomodul, som er baseret på det svenske TP613 torpedosystem mod overflademål, der allerede var standard i torpedomissilbådene af WILLEMOES-kl. og i ubådene.

Torpedoerne er trådstyrede og med akustisk målsøgning i terminalfasen. Torpedoerne er særdeles effektive mod fjendtlige skibe.

Missilvildledningssystemet

Som supplement til enhedernes egentlige "Hard Kill" selvforsvarsvåben udrustes de med et missilvildledningssystem (Decoy Launching System, DLS), et såkaldt "Soft Kill" system, der virker som modmiddel mod antiskibsmissiler ved at "snyde" missilet til at fokusere på et kunstigt udlagt mål i nærheden af egen enhed.

Anskaffelsen blev baseret på 130 mm SEAGNAT-systemet, der allerede var introduceret som standard i søværnets overfladekampenheder. Grundet systemets beskedne størrelse var der ikke behov for at afsætte en container til formålet, og de to 6-rørs launchere er derfor placeret på hoveddækket (dæk 1) bag overbygningen. Også missilvildledningssystemet interfaces til skibets C³ -system, hvori en specielt udviklet algoritme automatisk beregner bedste engagementmulighed under hensyntagen til faktorer som bl.a. vind, trusselstype og -retning samt eget skibs kurs og fart.

De oprindeligt anskaffede SEAGNAT Mk. 214 og Mk. 216 Chaff-ladninger var udelukkende beregnet til vildledning af radar-søgende antiskibsmissiler. Trods afslutningen af den kolde krig fortsætter den hastige udvikling inden for antiskibsmissiler imidlertid, og missiltruslen mod overfladeenheder udgøres i dag af en række vidt forskellige og teknologisk meget avancerede missiltyper. Ved siden af de gængse radar-søgende missiltyper introduceres der et stigende antal infrarød (IR)-søgende missiltyper og hybrider med kombinerede radar- og IR-søgehoveder. Generelt er det karakteristisk for de nyere missiltyper, at de flyver meget hurtigt (super-sonisk) og lavt ("Sea-skimming"), udfører avancerede undvigemanøvrer i terminalfasen og til stadighed optimeres til bedre målfatning og bedre resistens over for modforholdsmidler. Alt sammen forhold, som gør det stadigt sværere at forsvare sig mod indkommende antiskibsmissiler.

For at tage højde for denne trussel er der i 1999 iværksat anskaffelse af en helt ny kombineret chaff- og IR-ladning til søværnets overfladekampenheder, heriblandt FLYVEFISKEN-klassen.

Afslutning

Med færdigbygningen af den sidste enhed af FLYVEFISKEN-klassen og tilgangen af våbenmodulerne til skibene er søværnet tilført en hidtil uset fleksibilitet og kampkraft, defensiv såvel som offensiv og velegnet til indsættelse både i nærområdet og i international sammenhæng.