Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
2. Eskadre
Forsvarets fællesmærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Absalon på vej sydover 
I hele 2010 skal Danmark lede NATOs første stående maritime styrke (SNMG1). Det sker fra de fleksible støtteskibe, ABSALON og ESBERN SNARE.
12-01-2010 - kl. 14:58

Det første halve år af 2010 er det ABSALON, som har æren af at være kommandoskib for flådestyrken, som til at begynde med skal indsættes i kampen mod piraterne ved Afrikas Horn. Sidenhen gives stafetten videre til ESBERN SNARE.

 Snerydning
Efter en parade, hvor CH SOK bragte både ABSALON’s besætning og SNMG1-staben de bedste ønsker for turen, afgik ABSALON fra Flådestation Frederikshavn 5. januar. Det var bestemt ikke vejr til de store afskedsscener. Den nordlige del af Danmark var hærget af snestorm, og det var bidende koldt. Vejret havde også voldt problemer for nogle fra besætningen, men alle nåede frem, inden afgang.
Vel ude af havn begyndte forlægningen sydover. Tiden bliver udnyttet på bedste vis. Det gælder både kurser, undervisning og andre forberedelser. Når først ABSALON ankommer til operationsområdet skal alt jo gerne være på plads og parat.
Ombord på ABSALON er der udover den sædvanlige besætning og SNMG1staben en maritim indsatsstyrke og helikopter med besætning. Helikopteren blev dog først taget ombord på Nordsøen.
 ABSL

Det betyder, at næsten alle køjepladserne ombord er optaget, og kabyssen har travlt med at sørge for, at besætningen hver dag kan blive mætte morgen, middag og aften. Til gengæld sørger store dele af besætningen så for, at det ikke sætter sig varige spor på dem i det velindrettede motionsområdet på Flex-dækket.
Men på trods af de bedste intentioner kan planer blive ændret. Det er også sket for ABSALON. På vej ind i Biscayen viste det sig, at en cylinder i den ene hovedmotor var defekt. Den kunne kun udskiftes langs kaj, så pludselig måtte vi med kort varsel søge mod en spansk havn. Valget faldt på Ferrol, og efter et lille døgns ophold kunne vi genoptage forlægningen mod Adenbugten.
Alt skulle være så godt…
Der findes et gammelt ord, som siger, at én ulykke kommer sjældent alene. Det skulle også komme til at passe for os ombord på ABSALON. Nu var det smøreoliepumpen på den samme hovedmotor, som stod af. Der arbejdes i disse øjeblikke på sagen, så vi får en ny pumpe ned, men der er mange ting, som skal falde i hak. Alle disse fortrædeligheder gør dog ikke noget ved, at vi sejler gennem Suez (en dag senere end beregnet) og at vi overtager kommandoen i flådestyrken som planlagt den 25. januar.