Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
2. Eskadre
Forsvarets fællesmærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Digitale lønsedler 

Digitale lønsedler i Forsvaret

Fra januar 2007 indføres digitale lønsedler i Forsvaret, og den velkendte lønseddel på papir vil ikke længere blive udsendt.

 

Baggrund.

Fra november 2005 er der indført digitale lønsedler i staten. Det betyder, at statens medarbejdere som hovedregel ikke længere kan modtage lønsedler på papir.

Formålet er, dels at spare udgifter til distribution, og dels medvirke til at øge medarbejdernes fortrolighed med digitale værktøjer - herunder digital signatur.

Den digitale lønseddel leveres i din egen e-Boks, som oprettes automatisk. For at kunne se lønsedlen, skal du skaffe dig adgang til e-Boks via Digital Signatur, Netbank eller Den Fælles Pinkode.
Læs mere om hvad e-Boks er HER.

 

Adgang til din E-Boks.

Du skaffer dig adgang til e-Boks via hjemmesiden www.e-boks.dk, hvor du trykker på ”Ny bruger” og følger vejledningen.

Du kan vælge mellem at oprette adgang på tre måder:

Forsvaret anbefaler at bruge Digital Signatur, da det er en meget sikker løsning. Samtidig kan signaturen bruges til flere og flere andre formål både som medarbejder og borger.

 

Digital Signatur

 

Når du bruger internettet, er du som udgangspunkt anonym. Med en personlig Digital Signatur har du mulighed for at identificere dig selv, f.eks. for at kunne benytte de adgangsbegrænsede services på internettet, der stiller særlige krav til sikkerheden.

Digital Signatur kan bl.a. anvendes til borgerselvbetjening på internettet. Det vil sige, at du f.eks. får mulighed for at indsende elektroniske flyttemeddelelser, at skrive dig på ventelister m.m.

Digital Signatur kan også bruges til at sende sikre e-mails og til at lave elektroniske underskrifter på e-mails. Som indehaver af en Digital Signatur får du udstedt et certifikat i form af en fil, der skal installeres på din computer.

 

Den digitale signatur skal fornys hver andet år. Både oprettelse og fornyelse er gratis for alle med folkeregisteradresse i Danmark.

På e-Boks kan du kun anvende Digital Signatur udstedt af TDC OCES. Den kan oprettes via www.digitalsignatur.dk. Her skal du trykke på "Få din egen digitale signatur her" og følge vejledningen. Det tager kun få minutter at bestille din digitale signatur.

 

Du skal bestille en digital signatur til privat brug (personlig). Signaturen skal installeres på den PC, hvor du ønsker at se din lønseddel. Du kan sagtens installere den digitale signatur på flere forskellige PC'ere.

 

Du må dog ikke installere og anvende din private digitale signatur på sin arbejds-PC. Hvis du ønsker at bruge e-Boks fra din arbejds-PC, skal du anvende Den Fælles Pinkode eller evt. netbank.

Har du en digital signatur i forvejen, kan du allerede nu bruge den til at logge dig på e-Boks.

 

Vejledning til installation af digital signatur

Tekniske krav til digital signatur

 

Den Fælles Pinkode

 

Den Fælles Pinkode er en 8-cifret pinkode, som du får ved oprettelse af adgang til e-Boks.

 

Den Fælles Pinkode er et samarbejde mellem forskellige serviceudbydere på internettet. Du får din egen personlige pinkode, som du kan anvende til at logge på alle de services, der er med i Den Fælles Pinkode. Du kan læse mere om, hvilke services, der er tilmeldt ved at benytte linket ”hvor kan pinkoden bruges?”.

Du har altså muligt at bruge den samme pinkode til flere forskellige services. Du kan også skifte mellem forskellige services uden at skulle logge på ved hvert skift.

 

Netbank

 

Netbank-løsningen er også meget sikker. Nogle pengeinstitutter giver dog ikke mulighed for adgang til e-Boks via Netbank (f.eks. Nordea og Jyske Bank). Spørg evt. dit pengeinstitut.

 

Læs mere om adgang til e-Boks fra Forsvarets Pc'er og sikkerhed HER.

Læs vejledning i anvendelse af e-boks HER.

Læs mere om hvad e-Boks er HER.