Tjenesten som menig ved 2. Eskadre
Som menig i 2. Eskadre kan man fungere både som værnepligtig og i et kontraktforhold, hvor man får en uddannelse som f.eks. elektronik- eller automatikmekaniker.
Tjenesten bestrides fra Flådestation Korsør, hvor eskadrens skibe og landbaserede enheder er. Skibene i 2.Eskadre er: Korvetter, patruljefartøjer samt orlogskuttere. Hertil kommer de mobile landbaserede enheder: Den Mobile Base og Den Mobil Logistik Enhed.
Der er flere tjenestegrene for menige:
- Kampinformationstjeneste (Forkortet KI)
KI-gasten, som også kaldes plottergast, betjener operationsrummets navigations- og varslingsmateriel, der bl.a. bruges til målfølgning af potentielle fjender på radarskærme, udveksling af informationer mellem skibe, med land og fly.
Desuden fungerer KI-gasten som assistent for vagtchefen om bord.
Jobbet forudsætter ingen anden uddannelse end den Søværnet bidrager med.
- Kommunikationstjeneste (KU)
KU-gasten, som også kaldes signalgast, arbejder både på kommandobroen og i skibets radiorum.
På kommandobroen varetages al visuel kommunikation, dvs. med signalflag og signallamper.
I radiorummet betjenes skibets forskellige kommunikationssystemer, såsom Telex og almindelig radiokommunikation i alle frekvensområder. Kommunikationen koordineres med operationsrummet.
Som EK-gast, består arbejdet i at efterse, afprøve, vedligeholde og reparere elektronisk baseret materiel, bl.a. navigations-, kommunikations- samt dataudstyr.
I visse skibstyper kan maskinteknisk- og elektronisk materiel indgå i arbejdet.
Inden for våben arbejder man med 3 forskellige områder:
Artilleri, dvs. kanon og håndvåben, missilsystemer såvel til sømål som til luftmål samt miner og dybdebomber.
Arbejdet indbefatter vedligeholdelse, reparation og betjening.
Dæksgasten vedligeholder skibet såvel ude som inde og deltager desuden i en række af skibets daglige funktioner.
Maskingasten vedligeholder og reparerer maskinteknisk materiel ombord, herunder bl.a. hjælpesystemer, dieselmotorer og gasturbiner.
Visse MS-gaster er uddannet som elektrikere. Disse gaster varetager vedligeholdelse af elektriske systemer om bord.
Alle kan desuden have et speciale, f.eks. dykker, røgdykker eller udkig.
Ud over de nævnte bruges der også kokke, messegaster samt sanitetsgaster i 2. Eskadre.
For at skrive kontrakt som menig kræver det at man har dansk statsborgerskab og en ren straffeattest.