Tjenesten som taktisk officer ved 2. Eskadre
En taktisk officer er udover den militære uddannelse også uddannet som skibsfører, d.v.s. det er de taktiske officerer, der er styrmænd og kaptajner på Søværnets skibe. Da søværnet og 2. Eskadre ikke kun har brug for at sejle skibene fra havn til havn, men også at kunne bruge skibene til krigsmæssige operationer, bruger vi ikke betegnelserne styrmand og kaptajn.
I 2. Eskadre bruger vi betegnelser som:
CHEF - NÆSTKOMMANDERENDE.
CHEFEN er den øverstkommanderende ombord i skibene og CHEFEN assisteres i den daglige tjeneste af sin stedfortræder NÆSTKOMMANDERENDE. I de største af 2. Eskadres skibe, Korvetterne, har CHEFEN ca. 90 mennesker under sig, fordelt på 15 officerer, 10 sergenter og ca. 65 menige. I de mindre Standardflex skibe har CHEFEN mellem 19 og 28 mand under sig, her varierer besætningen alt efter hvilke opgaver skibet er udstyret til at varetage.
CHEFEN for en Korvet er KOMMANDØRKAPTAJN eller ORLOGSKAPTAJN.
CHEFEN for en Standard Flex er KAPTAJNLØJTNANT.
NÆSTKOMMANDERENDE har næsten altid samme rang som CHEFEN.
DIVISIONSOFFICER.
OPERATIONSOFFICEREN i en Korvet er et godt eksempel på en divisonsofficer. Han/hun er leder af den del af besætningen, der sætter skibet i stand til at varetage de mere krigsmæssige opgaver, så som at forsvare skibet mod angreb og selv affyre våben. Operationsofficeren assisteres af tre taktiske officerer, med speciale i krigsførelse over, på og under vandet. Operationsofficeren og de tre taktiske officerer, der alle er KAPTAJNLØJTNANTER, kan kvalificere sig til stillinger som chefer for en Standardflex og måske senere gennem videre militær uddannelse til næstkommanderende eller chef for en Korvet.
SEKTIONSOFFICER.
For en nyuddannet officer er en stilling som sektionsofficer typisk den første post, man kommer til at bestride i 2. Eskadre. En sådan stilling kan være som navigationsofficer. Her før man ansvaret for ikke kun at være styrmand men også for at tekniske hjælpemidler f.eks. RADAR og navigationscomputere virker og vedligeholdes, samt at menige uddannes i navigation og sejlads med skibets motor-, gummibåd. Sektionsofficeren er PREMIERLÆJTNANT, der kan kvalificere sig til CHEF for en Orlogskutter og gennem fortsat militær uddannelse til KAPTAJNLØJTNANT.
RESERVEOFFICERER.
Mange værnepligtige styrmænd fra handelsflåden får sidste del af deres militære reserveofficersuddannelse i 2. Eskadre, inden de hjemsendes for at fortsætte deres karriere i handelsflåden. En del vælger at fortsætte i søværnet, hvor der er gode uddannelses- og karrieremuligheder.