Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
2. Eskadre
Forsvarets fællesmærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Missilfartøjet Viben 

Missilfartøjet VIBEN er nummer 13 ud af 14 "Standard Flex 300" fartøjer. Hun er bygget på Danyard Aalborg, og har nybygningsnummer 02265.
VIBEN blev søsat den 25. november 1994 og indgik i flådens tal den 15. januar 1996.

Missilfartøjet Viben

Vibens hoveddata:
Længde = 54 m
Bredde = 9 m
Dybgang = 2,5 m
Deplacement (vægt) = ca. 420 t
Max. fart = 30 knob ca.

Standard Flex 300-klassen er også benævnt FLYVEFISKEN-klassen.

Skibet er konstrueret således, at det ved ombordtagning af containere og våbenudrustning, kan udrustes til forskellige roller:

HOVEDROLLER:

  • MCM (Minebekæmpelse)
  • Kamp
  • ASW (Anti-ubådskrigsførelse)
  • Farvandsovervågning
  • Søopmåling
  • Oceanografi-/miljøbekæmpelse
  • Forureningsbekæmpelse

Operationsmæssigt er skibet konstrueret, så det enten kan operere selvstændigt, eller samarbejde med søværnets øvrige enheder og allierede styrker.

Herunder følger lidt informationer om VIBENS besætning og de opgaver VIBEN løser for søværnet.


Besætning ombord på VIBEN består af i alt 29 mand M/K fordelt således:
   

    • Chef
    • Næstkommanderende
    • Teknikofficer
    • Navigationsofficer
    • Kommunikationsofficer
    • Taktisk Divisionsofficer
    • Operationsbefalingsmand (2 stk.)
    • Våbenbefalingsmand
    • Databefalingsmand
    • Maskinbefalingsmand
    • Kampinformationsgast (4 stk.)
    • Kommunikationsgast (2 stk.)
    • Våbentekniker
    • Våbengast
    • Dæksgast (4 stk.)
    • Maskingast (2 stk.)
    • Elektrogast
    • Datatekniker
    • Kok (2 stk.)


Opgaver VIBEN løser på havet:
    • Søredninger
    • Ass. andre skibe i havsnød
    • Olieforurening
    • Patrulje i dansk farvand
    • Øvelser med andre NATO medlemmer
    • Specielle opgaver med politiet

Opgaver i fredstid.
Gennem deltagelse i den maritime overvågning af dansk søterritorium og tilstødende farvande medvirke til konstatering af suverænitetskrænkelser og varsling om igangværende eller forestående aggression.
Ved afvisning af krænkelser hævde dansk suverænitet til søs.
Ved samarbejde med danske og allierede enheder fremme og demonstrere flådens operative effektivitet samt styrke samarbejdet indenfor NATO.
Ved deltagelse i søredningstjenesten bidrage til sikkerheden til søs.
Gennemføre uddannelse ombord af tilkommanderet personel og opretholde det i h.t. beredskabs og udrustningsplaner fastsatte beredskab, samt gennemføre øvelser som led i forberedelse til opgaver i spænding og krig.
Gennem deltagelse i besøg i ind- og udland visse flaget med ære og værdighed og derved repræsentere søværnet, dansk forsvar og Danmark.
Medvirke til udvikling og afprøvning af nyt materiel og nye doktriner.
Opgaver under spændingsforhold.
Gennem intensiv overvågning og fremskudt patruljering af danske og tilstødende farvande bidrage til at tilvejebringe billedet af den maritime situation og den militære aktivitet i disse områder og derved skabe grundlag for regeringens og forsvarschefens eventuelle iværksættelse af beredskabsforanstaltninger.
Gennem operativ indsats, om nødvendigt af krigsmæssig karakter, medvirke til:
    • Hævdelse af danske rettigheder i internationalt farvand.
    • Afvisning af krænkelser af dansk territorialfarvand og danske interesser.
    • Forberedelse til imødegåelse af egentligt angreb på dansk område.


Opgaver i krig.
I tilfælde af angreb med kort varsel kunne optage kampen i henhold til den kongelige forholdsordre for det militære forsvar samt umiddelbart kunne iværksætte operationer i henhold til gældende forsvarsplaner, herunder bl.a. :
    • Opretholde kontrollen med gennemsejlingsfarvandene.
    • Sikre forbindelsen mellem landdelene.
    • Antiinvasionsforsvar.