Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
FLVCSW
fsvlogo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Chefen for Combat Support Wing besøger danske soldater i Libanon 
De danske FN-soldater i Libanon har haft besøg af oberst Hans-Christian Enevold Nielsen. Han er chef for Combat Support Wing, som har ansvaret for de 144 udsendte FN-soldater, der dagligt løser logistiske opgaver i det sydlige Libanon.
12-05-2010 - kl. 19:20

Af presseofficer, major Kim Vibe Michelsen 
 
Tidligt mandag morgen ankom oberst Hans-Christian Enevold Nielsen til UNIFIL-missionens hovedkvarter i Naqoura, hvorfra danske FN-soldater har haft ansvaret for at løse logistiske opgaver i det sydlige Libanon de sidste seks måneder. 
 
Formålet med besøget var at høre om hold 2’s erfaringer, drøfte den kommende rotation og overdragelse til august, hvor hæren overtager ansvaret for missionen, og at kontrollere den militære sikkerhed i den danske del af lejren.
 
De danske ledere oberstløjtnant Claus Bloch og major Jan Hybner-Pedersen orienterede om forholdene i området og erfaringerne fra de sidste to måneder. Obersten fik også en rundtur i FN’s hovedkvarter.
 
Besøgte ulykkessted
Hans-Christian Enevold Nielsen, der var ledsaget af sin operationschef, oberstløjtnant Søren Frausig, fik også en tur rundt i hele den FN-kontrollerede zone af Libanon. Her oplevede han den svært bevogtede Blue Line, hvor store elektriske pigtrådshegn adskiller libanesere og israelere.
 
Obersten besøgte også stedet, hvor en flyverspecialist omkom, og en anden kom til skade under et tragisk trafikuheld i januar i år. 

Chefen for Combat Support Wing besøger UNIFIL 
Oversergent Boock foreviser ulykkestedet for oberst Hans-Christian Enevold Nielsen.   
 
 
Om aftenen afholdte FN-soldaterne et grillarrangement, hvor obersten fik lejlighed til at få en uformel snak på tomandshånd med mange af de udsendte soldater for at høre om de udfordringer, de havde oplevet under deres ophold indtil nu.
 
Den danske styrke i Libanon består af 144 mand, der primært løser transportopgaver for alle de indsatte FN-styrker i den sydlige sikkerhedszone på grænsen til Israel.