
Den stående NATO flådestyrke SNMG1 består af 8-10 destroyere og fregatter. I dag er enhederne i styrken tilmeldt i en periode på op til seks måneder. Enhederne bliver ikke nødvendigvis afløst af enheder fra samme nation. For at opretholde en kontinuitet er chefen for styrken og hans stab fra samme nation. Staben roterer hvert år med deltagere fra de forskellige nationer.
Staben består af en Stabschef, Operationsofficer, ASW-officer, AWW-officer samt Kommunikationsofficeren. De kommer fra andre medlemsnationer end chefen og roterer på årsbasis. Derved bevares en balance og kontinuitet i staben og blandt medlemsnationerne.
I fredstid øver styrken primært i det østlige Atlanterhav. saceur har operativ kommando over styrken og Maritime Component Commander, Northwood administrerer styrken i fredstid på SACEURs vegne. SACEUR delegere rutinemæssigt den operative kontrol af styrken til andre kommandoer, hvor styrken nu operere.
Flådenstyrken sejler ca. 60 % af tiden, hvor den deltager i NATO og nationale øvelser, samt samarbejder med andre flådestyrke, for at højne træningsstandarden i styrken. Styrken deltager i større NATO og nationale øvelser og bidrager til udviklingen af nye maritime taktikker i NATO. Styrken besøger ligeledes forskellige havne i og udenfor NATO med det formål at vise flaget og sammenholdet i NATO-alliancen. Ved at deltage i havnebesøg demonstreres det multinationale samarbejde i styrken.
På trods af, at enhederne har forskellige kapaciteter og nationale roller og det, at stabens officerer kommer fra forskellige nationer, kulturer og taler forskellige sprog, har SNMG 1 udviklet sig til en effektiv og integreret styrke med egen identitet på havet og i havn.
I alle enhederne vajer NATO-flaget, alle besætningsmedlemmer bærer SNMG 1 badge på uniformen, hvilket viser sammenhørighed og solidaritet med styrken.
Alle der har gjort tjeneste i SNMG1 ser styrken som en effektiv flådestyrke og kernen i NATOs maritime styrke og samarbejde. Den kontinuerlige tilstedeværelse demonstrerer solidaritet og årvågenhed i NATO-alliancen, samt viser udvikling af nye maritime færdigheder.
Læs mere om SNMG 1 på Allied Maritime Componant Command, Northwood, hjemmeside (engelsk)