Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 05
Forsvarets Mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Krig i Rønne Havn 
Klar til at imødegå angreb
I forbindelse med søværnets store øvelse DANEX 05 har der gennem de sidste par nætter været en del aktivitet i og ved Rønne Havn.
21-09-2005 - kl. 16:00

En del af formålet med al denne aktivitet har været at træne de deltagende styrker i at imødegå asymmetrisk krigsførelse i forbindelse med et havneanløb. Dette er væsentligt, idet det ikke altid kan forventes at skibene, ude i den store verden, har adgang til venligtsindede havne. Rønne Havn har derfor haft rollen som en ikke venligtsindet havn, i denne del af øvelsen.

Scenariet i Rønne Havn har drejet sig om at træne krigsskibene i at imødegå angreb fra mindre oprørsstyrker. Disse oprørsstyrker blev spillet, og spillet godt, af Bornholms Hjemmeværn. Disse angreb og skibenes imødegåelse af dem, har nok medført en hel del uro i området.

Øvelsen har givet såvel krigsskibene som Bornholms Hjemmeværn en nærmest uvurderlig træning og erfaring i, på den ene side hvordan et skib forsvarer sig mod denne slags angreb, og på den anden side hvordan en styrke som Bornholms Hjemmeværn kan foretage aktioner mod moderne krigsskibe.

Denne del af øvelsen er dog overstået nu, så roen vil igen sænke sig over Rønnes havneområde. Søværnet takker for Deres tålmodighed mens uroen har stået på.

Asymmetrisk krigsførelse kan, meget overordnet set, defineres som den kampform der anvendes når en underlegen styrke konfronterer en overlegen styrke. Et af de væsentligste virkemidler i asymmetrisk krigsførelse er sabotage, terror og truslen om terror. Da NATO er en aktiv deltager i krigen mod terror, er det væsentligt at træne NATO’s styrker i at imødegå asymmetrisk krigsførelse og derved bl.a. kunne forsvare sig mod forskellige former for sabotage og terrorangreb.