Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 05
Forsvarets Mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Dania 

Kort over områdetDania er et kongedømme med en stærk demokratisk baggrund. Økonomien er ligesom i Germania særdeles afhængig af handel via søvejene samt turisme. Danias forsvar er moderne men ikke særlig stort. Dania er medlem af både FN og NATO.

Da Islandia stadigvæk hørte under Kongeriget Dania, bosatte nogle islandiske indfødte (de Oprindelige) sig i Monia området. Den dag i dag har de stadigvæk et stærkt tilhørsforhold til moderlandet Islandia.

Omkring 45% af Monias beboere er af islandisk oprindelse. De fleste af disse Oprindelige ønsker ikke integration i det daniske samfund - og nogle fraktioner støtte åbent en union mellem Monia og Islandia. Efterretninger viser, at der er blevet dannet IR celler i Monia med hjælp fra den islandiske opposition, med det formål at destabilisere regionen.

Den daniske befolkning er naturligvis bekymrede over situationen, ikke kun i Monia men i hele landet. Det er et veldiskuteret tema i de daniske medier, parlament og regering. Provinsen Monia er en meget vigtig del af Danias BNP p.g.a. den voldsomt stigende turistindustri i området. Der er blevet bygget mange nye hoteller, fritidsfaciliteter og kursteder langs Monias kyst de sidste 20 år. Regionen er blevet den rigeste af Danias provinser. Stubbekøbing Havn, der ligger i den sydlige del af provinsen, er en af de største havne i Dania og en vigtig handelshavn. De største krydstogtskibe lægger til i denne havn p.g.a. det uspolerede, historiske bycentrum, de nærliggende rene badestrande og idylliske omgivelser.

Over de sidste 12 måneder har islandiske ekstremister truet med at ramme Monias turistindustri og derigennem angribe Danias økonomi og fremme deres egen sag. Fremtidsudsigterne for turist sæsonen for 2005 er dårlige p.g.a. usikkerhed blandt indbyggerne i området og blandt potentielle turister, især efter at der skete mindre bombeangreb på et turiststed i april 2005. Hotellerne har kun modtaget få bookninger og alle krydstogtsagenter har aflyst planlagte stop i Stubbekøbing, siden området ud for Monias kyst blev mineret i februar 2004 (for detaljer se "Udviklingen i regionen") grundet frygt for en mulig aggression fra Islandias side under øvelse BRILLIANT BARBECUE. Alle mineplaner er uheldigvis blevet forlagt og derfor ikke tilgængelige på grund af omstrukturering af Søværnets Operative Kommando i Dania efter det sidste Forsvarsforlig i begyndelsen af 2005. Dania har afvist en nordlandisk minerydningsoperation, men har bedt deres NATO-partnere om hjælp til at rydde minefeltet.