Historisk set blev Islandia regeret af Dania, og det daninske mindretal på Islandia blev begunstiget som herskere og aristokrater. Men Islandia blev hurtigt centrum for stridigheder mellem de indfødte – de såkaldte Oprindelige – og tilflyttere fra Dania. Mange Oprindelige udvandrede eller fik arbejde i Germania – mest på halvøen Rygania - eller på øen Monia. Disse minoriteter voksede i antal og velstand, men bibeholdt den nære kulturelle tilknytning til Islandia.
Stridighederne mellem danere og Oprindelige på Islandia fortsatte i mange år og i sidste ende resulterede det i en opstand, der varede fra 1914 til 1918, hvorefter Islandia fortsatte som en uafhængig stat, efter mere end 500 års daninsk overherredømme. Opstanden fra 1914 til 1918 er stadigvæk den dag i dag i de Oprindeliges samt det resterende daninske mindretals bevidsthed.

Den Internationale Domstol i Haag afgjorde striden den 14. september 1918 og Islandias efterfølgende demokratiske regering blev anerkendt af det internationale samfund. Islandia er medlem af FN og ratificerede Geneve Konventionen af 1949 og Protokollerne af 1977.
Efter fredsudbruddet bad Islandia Nordlandia om hjælp til at opbygge deres administrations- og regeringsapparat. Nordlandia har et permanent kontingent af rådgivere, der bor i Islandia med deres familier. Islandia har desuden tætte militære forbindelser til Nordlandia og har de sidste 10 år brugt en stor del af dets BNP på Nordlandisk militært isenkram for at opretholde landets suverænitet.

Islandia og Nordlandia underskrev en bilateral aftale efter 1918 freden, hvor Nordlandia garanterede Islandias sikkerhed, indtil et uafhængigt islandisk militær kunne opretholde egen suverænitet. Dette blev opnået for flere år siden, men koalitionen blev fortsat opretholdt og en permanent diplomatisk tilladelse til norlandiske flådefartøjers tilstedeværelse eksisterer. Hvert år afholdes der er også en stor koalitionsøvelse.

Islandias indbyggere består i dag for det meste af Oprindelige med etniske minoriteter fra Dania og Germania. På grund af en styrkelse af de islandiske Oprindeliges nationalistiske attitude overfor fremmede generelt og de etniske minoriteter i særdeleshed på øen er forholdet mellem de Oprindelige og de etniske grupper blevet forværret. Islandias parlament, der er en model af et vestligt demokrati, består af adskillige små partier, der hver især må indgå i en koalition for at få flertal.
Patrick Boye Christensen er Premierminister og leder af Islandias nuværende mindretalsregering. Mindretalsregeringen, der er en center/højre regering, består af Det Etniske Folkeparti, Det Islandiske Konservative Parti og Islandias Liberale Parti. Oppositionen består af adskillige små partier og et stort dominerende parti, De Oprindeliges Folkeparti (DOF). Henry Kofoed er oppositionsleder og leder af DOF. DOF er et yderligtgående højreparti, der normalt ikke kan samarbejde med venstreorienterede partier p.g.a. for store forskelligheder i de politiske overbevisninger. Den nationale politik efter lavkonjunkturen har dog forenet dem i det synspunkt, at de etniske grupper er den primære grund til Islandias ulykke. DOF, fra et racistisk perspektiv og de venstreorienterede, fra et antikapitalistisk perspektiv. Begge synspunkter retfærdiggør, at de etniske minoriteter og udlændinge på Islandia gøres til syndebukke.

Islandias regering er derfor under ekstremt pres for at begrænse germanske og daninske minoriteters rettigheder på Islandia. Oppositionens retorik går ind på en mere aggressiv holdning overfor minoriteter og udlændinge, hvor de kræver skatteforskelle baseret på etnisk herkomst og tvangssamling af arbejdssjak af arbejdsløse danere og germanere, der skal udføre ”frivillig” samfundstjeneste. Ydermere kræver oppositionen en mere offensiv linje i udenrigspolitikken og direkte støtte til separatist bevægelserne i Rygania og Monia.

Oppositionen er tilhænger af en union mellem Rygania, Monia og Islandia, og støtter aktivt Oprindelige minoriteter i Rygania og Monia i spredningen af propaganda, der reklamerer for denne union. Regeringen har en mere forsigtig fremgangsmåde til det internationale samfund, men det er helt klart en svag regering.

Islandias investeringer i militært isenkram og den verdensomspændende økonomiske lavkonjunktur har imidlertid forarmet dele af den islandiske befolkning og har været skyld i tilfælde af civil uro, etnisk udrensning og mulige forbrydelser mod menneskeheden. Den nationalistiske bølge har fået yderligere fremdrift ved fundet af olie indenfor Islandias 12-mile søterritorialgrænse. Ved den efterfølgende underskrivning af en bilateral aftale mellem Islandia og Nordlandia vedrørende udnyttelsen af olieaflejringerne, har de Oprindelige forenet sig under overskriften, at intet ikke-islandisk firma bør kunne skumme bonusen fra disse aflejringer. Mange Oprindelige påstår stadigvæk, at den daninske regering stjal de ”Islandiske juveler”, da de udnyttede kryolitminen nær Due Odde. De ser oliefelterne som en ny start og deres eneste vej ud af lavkonjunkturen.

FN’s Sikkerhedsråd blev opmærksom på Islandias interne problemer efter gadekampe i Rønne mellem Oprindelige nationalister og daninske spejdere på udflugt i sommeren 2004, samt bombningen af en børnehave overvejende brugt af etniske daninske og germaniske forældre i august 2005. Den efterfølgende undersøgelse bragte international tvivl om den islandiske regerings evne til at styre landets politi og militær. Rygter om korrupte dommere og politiofficerer samt fordrukne officerer i militæret havde verseret i mange år. Nogle rygter påstod, at officerer solgte våben til terrorister for at finansiere private ferier, sommerhuse, biler, m.m.  Forsvaret er stærkt influeret af oppositionen, og det er kun tilladt for Oprindelige at tjene i militæret. Adskillige grove sager om illoyalitet indenfor kommandostrukturen og toppen af forsvarets lederskab er forekommet – nogle bragte endog Islandia tæt på krig med Dania. Den sidste hændelse var under øvelse BRILLIANT BARBECUE 2004, hvor flertallet af en kærne af islandiske officerer blev hjemsendt efter øvelsen, fordi de bragte Islandia på randen af en krigssituation med Dania og Germania. For detaljer se "Udviklingen i Regionen".

Det internationale samfunds uro er steget efter udtalelser fra Oprindelige ekstremister, og brugen af vold og undertrykkelse i Islandia, Rygania og Monia bekymrer FN meget.
De Islandiske Rebeller (IR) er den mest kendte og aktive terrorist fraktion med tætte bånd til både oppositionen og til den islandiske og nordlandiske mafia. Ubekræftede rygter rapporterer, at IR har oprettet minefelter på havbunden op positionerne for oliefelterne og således effektivt tilranet sig kontrollen af den videre udnyttelse af oliefelterne. Islandiske nationalistiske politikere hævder, at de ikke støtter terroristaktioner og at de ingen forbindelse har til IR, selvom de har kaldt visse terroristepisoder for ”frihedshandlinger imod en undertrykkende regering og i overensstemmelse med folkets vilje”.