Nordlandia, den stærkeste magt i regionen, er medlem af FN men ikke NATO. Nordlandia har hidtil ført en aktiv udenrigspolitik og deltaget i fredsbevarende operationer i hele verden. Nordlandia har ikke til sinds at lade tilfældige kriser i regionen svække deres position som den dominerende magt med historiske beføjelser til at udøve indflydelse og intervenere i området, hvis situationen påkræver det.
Generelt ønsker Nordlandia at opretholde et godt og fredeligt forhold til alle regionens lande og i særdeleshed til Islandia og dets indbringende landbrugs-, industri- og især våbeneksportmarkeder. Den bilaterale sikkerhedsaftale mellem de to stater er stadigvæk i kraft sammen med en nys underskrevet aftale om udnyttelse af oliefundene.
Nordlandia har ved adskillige lejligheder fastslået, at Islandias sikkerhed er af strategisk vigtighed for Nordlandia og at de anser stabiliteten i Østersøregionen som deres ansvar. Nordlandia har ofte foreslået, at de opretter en minerydningsstyrke til at rydde minefelterne over olieaflejringerne og i området ved Monia.