Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Øvelse DANEX 06
Forsvarets Mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Kommandoskifte i Søværnets Taktiske Stab 
Flotilleadmiral Palle Cortes.
Flotilleadmiral Palle Cortes. Foto: Guy Toremans, BE
Flotilleadmiral Palle Cortes er tiltrådt som ny chef for Søværnets Taktiske Stab (STS). Han afløser flotilleadmiral Lars Rosendahl Christophersen.
01-09-2006 - kl. 18:42

Fredag den 1. september var der kommandoskifte på kajen i Odense. Søværnets personel trodsede regnen og var stillet op til parade foran miljøskibet GUNNAR THORSON og kommandoskibet THETIS. To enheder, der hver på sin måde repræsenterer søværnets to opgavesøjler.

Palle Cortes, der også tidligere har været chef for STS, udtrykte i sin tiltrædelsestale, at han agter at lede STS ud fra tre grundværdier; Professionalisme, fleksibilitet og sikkerhed.
 
- Professionalisme er grundlaget for alt, hvad vi gør. udtalte flotilleadmiralen og forsatte med at slå fast - Mine mange år i internationalt regi har overbevist mig om, at vi i den danske flåde grundlæggende ikke har noget at skamme os over på dette område, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive endnu bedre.

 Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, inspicerer paraden. I baggrunden ses stabschefen for Søværnets Taktiske Stab, kommanddørkaptajn Gustav Lang.
 Chefen for Søværnets Operative
 Kommando, kontreadmiral Nils Wang,
 inspicerer paraden. I baggrunden ses
 stabschefen for Søværnets Taktiske
 nStab, kommanddørkaptajn Gustav
 Lang.
 Foto: Guy Toremans, BE
- Vi skal kunne alt fra humanitære opgaver til egentlig krig, og vi skal kunne skifte fra det ene til det andet med øjebliks varsel. Ja, sommetider vil vi skulle kunne løse begge dele på samme tid, forsatte Cortes.
Flotilleadmiralen understregede fleksibiliteten, der er nødvendig i en konstant foranderlig verden.

- … sidst, men ikke mindst, skal vi løse vores opgaver på en sikker og forsvarlig måde, udtalte flotilleadmiralen og fremhævede, at selvom live operationer betyder, at man må afbalancere sikkerheden med gennemførslen af operationerne, er minimering af risikoen af afgørende betydning.

Ifølge Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, der ligeledes deltog i ceremonien, er forudsætningerne, for at bringe STS et skridt videre, ved at være opfyldt. Kontreadmiralen lagde vægt på de nye støtteskibe, ABSALON og ESBERN SNARE, der vil kunne fungere som meget velegnede kommandoplatforme i en nær fremtid. Ligeledes nævnte Wang den stigende politiske forståelse for og vilje til at anvende enheder i internationale operationer, der naturligvis er forudsætningen for eventuel brug af STS i internationalt regi.

 Paraden er klar til kommandoskift.
 Paraden er klar til kommandoskift.
 Foto: Guy Toremans, BE
Chefen for Søværnets Operative Kommando sluttede med følgende velkomsthilsen til den nye chef for Søværnets Taktiske Stab:
- Jeg glæder mig til at samarbejde med dig igen og det er mit inderlige ønske, at vi sammen – fra hver vores chefstol – kommer til at opleve STS i den rolle som staben i sin tid blev oprettet til, nemlig som Task Group -stab i en international operation.

Læs Chefen for Søværnets Taktiske Stabs tale her

Læs Chefen for Søværnets Operative Kommandos tale her

Flere billeder fra kommandoskiftet