Allerførst vil jeg gerne takke CH SOK, SVN og FSV for den tillid der er vist mig ved at give mig kommandoen over Søværnets Taktiske Stab/Danish Task Group og for de pæne ord som netop er blevet mig til dels.

Som nævnt har jeg haft denne værdighed før som første chef for STS i 2000 – 2002. Vittige hoveder vil formentlige sige, at dette er et klassisk eksempel på, at en forbryder altid vender tilbage til gerningsstedet. Uanset hvad anser jeg dog mig selv som i særlig grad priviligeret ved på så sent et tidspunkt i karrieren at få lov til at vende tilbage til det operative virke i flåden.

For selv om jeg har haft mange gode jobs også i land, herunder ikke mindst de netop afsluttede 3½ år som stabschef i Søværnets Operative Kommando, har det operative virke og opgaveløsningen til søs altid stået mit hjerte nærmest. Det var i sin tid netop muligheden for at lede flådestyrker til søs, som var hovedårsagen til at jeg blev søofficer. Den sidste uge som gæst i flagskibet og hos fungerende CH STS, stabschefen, har mindet mig om, hvor meget jeg har savnet havet som arbejdsplads de seneste år.

Selv om det igen at stå her som CH STS på en måde er som at komme hjem, må jeg også erkende, at der er sket meget i den mellemliggende periode. Da jeg den 11 september 2001, i øvrigt sammen med den nuværende CH SOK, var til det første planlægningsmøde for en ny og anderledes type DANEX, hvis grundlæggende koncept i øvrigt også anvendes i den øvelse, vi indleder på mandag, vidste jeg ikke, at verden ville blive forandret for altid den dag. Selv da vi under mødet fik en kort besked om, at et fly havde ramt Twin Towers i New York, havde jeg ikke fantasi nok til at forstille mig, at der var tale om en bevidst ondsindet og kujonagtig terrorhandling, men troede, der var tale om en tragisk ulykke.

Først da der kort efter indløb melding om, at endnu et fly var fløjet ind i bygningen, gik det op for os, hvad der reelt var tale om, men jeg tror ikke, at nogen den dag forestillede sig, at Danmark efterfølgende skulle deltage i kamphandliger i Afganistan og Irak rettet mod disse terroristbevægelser. Efterfølgende lige så kolde og kyniske drab på uskyldige mennesker i Madrid, på Bali, i London, Egypten, Tyrkiet og mange andre steder har med al ønskelig tydelighed vist os, at vi i den vestlige verden står over for en ny og asymmetrisk trussel af hidtil ukendte dimensioner. Og at de demokratiske værdier og idealer, som vi også i Danmark sætter højt, er under angreb i en grad, vi ikke har set før.

Disse begivenheder har som konsekvens haft, at NATO har ændret karakter, at Danmark med forsvarsforliget af 2004 har fået et anderledes og mere internationalt orienteret forsvar baseret på en kapacitetsmæssig tilgang. I tråd hermed fortsætter søværnet også den transformationsproces, som blev indledt allerede i sidste forlig. ESBERN SNARE, som vi ser her i havnen, repræsentere den nye flåde, vi er ved at opbygge. Men også THETIS ombygget til kommandoskib og de mange nye tiltag, der er gjort i eksisterende enheder vidner om, at den danske flåde er godt i gang med at skabe sig en kapacitet til global indsættelse. Dette har jo i øvrigt allerede været demonstreret flere gange, herunder ikke mindst OLFERT FISCHER og SÆLENs deltagelse i krigen mod Sadam Hussein og FLEX’ernes indsats i STROG-operation, lige som vi alle ved, at PETER TORDENSKIOLD og 2 FLYVEFISKEN klasse støttet af OPLOG er klar til at sejle til Libanon, såfremt der bliver taget politisk beslutning om, at Danmark skal deltage i FN-operationen.

Også STS har gennemgået store forandringer i de 4 år jeg har været væk. Mest markant er selvfølgelig fordoblingen af staben fra 10 til 20 personer, men også et stigende engagement i internationalt regi taler sit tydelige sprog. For øjeblikket indgår en af mine officerer i den tyske stab ombord i SCHLESWIG-HOLSTEIN, som netop har overtaget ledelsen af Task Force 150, dvs. Den maritime operation omkring Horn of Africa, der er en del af operation ENDURING FREEDOM, kampen mod den transnationale terror. Ligeledes med ultrakort varsel blev en af stabens få mellemledere udlånt til flådehovedkvarteret i Napoli i forbindelse med operation ACTIVE ENDEAVOUR. Og en anden officer er klar til snart at blive udstationeret til koalitionshovedkvarteret i Manamas. På øvelsessiden er STS blev en fast deltager som CTG-stab i en af de mest anerkendte øvelsestyper i vores del af verden, nemlig Joint Maritime Course, eller NEPTUNE WARRIER, som den nu kaldes. Ligeledes forstærker det meste af STS en gang om året den MARFOR-stab, som i egenskab af maritim NRF styrkechef har ledelsen af de nye NATO øvelser i Mariner-serien. Derudover har og vil staben lejlighedsvis deltage i de store amerikanske Joint Task Force Exercise, lige som der er indledt et udvekslingssamarbejde med den amerikanske 2. Fleet og et endnu tættere samarbejde med UK MARFOR.

Til trods for, at det måske forventes, vil jeg ikke her fremkomme med en flot og velformuleret vision for STS/DATG I stedet vil jeg sige lidt om, hvilke forhold, der efter min mening er vigtige, ikke kun for staben og jeg, men for hele DATG. Det er professionalisme, fleksibilitet og sikkerhed.

Professionalisme er grundlaget for alt, hvad vi gør. Hvis ikke vi er rigtig gode til det vi gør, er investeringerne i vores materiel totalt spildt. Topprofessionelle bliver vi kun, hvis vores motivation og dedikation er i top. En håndværker bliver også kun rigtig god, hvis han kan lide sit job og brændende ønsker at levere det bedst mulige resultat. Mine mange år i internationalt regi har overbevist mig om, at vi i den danske flåde grundlæggende ikke har noget at skamme os over på dette område, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive endnu bedre.

Vigtigheden af at have en fleksibel og innovativ tilgang til opgaveløsningen er ikke noget nyt, men er i dagens trusselsmiljø og med det brede opgavespektrum kommet endnu mere i fokus. Vi skal kunne alt fra humanitære opgaver til egentlig krig, og vi skal kunne skifte fra det ene til det andet med øjebliks varsel. Ja sommetider vil vi skulle kunne løse begge dele på samme tid. Ikke mindst hærens oplevelser i Irak og Afganistan er tydelige beviser på dette, men STS har for nylig også haft dette forhold tæt inde på livet, da staben med ultra kort varsel afgav først en og derefter to stabsofficerer til på stedet at koordinere den maritime del af evakueringen af danske og udenlandske statsborgere fra Libanon. Det er vigtigt at holde sig for øje, at mod en fjende, som tænker i anderledes baner, der ikke spiller efter internationalt anerkendte regler og som har nogle for os komplet ufattelige mål, der i deres optik helliger selv de grusomste midler, skal vi selv være ekstremt meget oppe på mærkerne og konstant tænke utraditionelt.

Og sidst men ikke mindst skal vi løse vores opgaver på en sikker og forsvarlig måde. Det gælder både i hverdagen og under øvelser, hvor sikkerheden for personel og materiel ikke må kompromitteres. Men det gælder så sandelig også under live operationer. For selv om man her må afbalancere sikkerheden med løsningen af de opgaver, man har fået stillet, er en minimering af risikoen af afgørende betydning. En forudsætning herfor er den førnævnte professionalisme og fleksibilitet, men også en af det danske forsvars store styrker, nemlig at den enkelte, uanset grad, kan tænke selv. Dette har hærens folk meget tydeligt demonstreret, ikke mindst for nylig i Helmand provinsen. At være i intens kamp i over en måned og så kun have otte sårede, heraf heldigvis de fleste kun lettere, opnås kun ved en meget høj grad af professionalisme og teamwork. At man samtidig kan tilføje fjenden svære tab er endnu mere prisværdigt, men også de kollegaer fra Frømandskorpset, Søværnets Militærpoliti og andre udsendt i internationale operationer har så rigeligt demonstreret værdien af professionalisme. Vi må erkende, at vores erhverv nok er blevet noget mere farligt end for 15 – 20 år siden. Men det er jo grundlæggende også blevet mere risikabelt blot at være borger eller turist. For i dag ved man jo ikke, om en gal selvmordsbomber sidder i samme tog som en selv, eller har udset sig den bar under sydens palmer som mål, hvor man selv slapper af under sin ferie.
På baggrund af disse forhold er det mit mål at opretholde og videre udbygge den respekt, der står omkring STS/DATG både i og uden for Danmarks grænser, samt at være med til at optimere udnyttelsen af de nye skibe og det sofistikerede udstyr, vi får tilført over de kommende år, for derigennem at gøre os til en attraktiv deltager og samarbejdspartner i internationale operationer, således at vi kan være med til at gøre en forskel i verden til gavn for Danmark.

Og det skal I hjælpe mig med, for selv om det måske er en lidt forslidt frase, er personellet den vigtigste ressource, også for mig i mit virke som COMDATG. Når jeg kigger rundt, både i min stab og blandt skibsbesætningerne, er der heldigvis en god del kendte ansigter, det være sig fra min tidligere periode som CH STS som fra andre sammenhænge. Men der er også mange nye ansigter, som jeg glæder mig til at lære nærmere at kende.

Den flåde, som under indeværende forlig er ved at blive opbygget, er godt nok mindre i antal, men til gengæld meget større i tonnage og kampkraft end noget, vi har set siden 1807. Vi har derfor et ideelt fundament for igen at gøre flåden til beskytteren af danske interesser over alt i verden. Resten er op til jer og mig og jeg er overbevist om, at I nok skal vise jer som værdige repræsentanter for tidligere generationer og bære den danske flådes stolte traditioner videre.

Tilbage er kun at sige: - Jeg glæder mig enormt til jobbet og samarbejdet med jer alle - vi ses på vores fælles arbejdsplads - nemlig havet!