Søværnets Tamburkorps foran THETIS i Odense havn. Foto: Guy Toremans, BE
01-09-2006 - kl. 10:54
Det er en smuk morgen på Odense havn. Mens toner fra Søværnets Tamburkorps fylder den kølige morgenluft, ankommer flere af Søværnets skibe til havnen for at deltage i ”For sejl i 1000 år”. Havnebesøget markerer samtidig starten af DANEX 06, der skal køre frem til den 14. september.
Det største skib, der ankommer denne morgen, er kommandoskibet THETIS. Om bord er flotilleadmiral Palle Cortes, der som chef for Danish Task Group (DATG) skal lede øvelsen. Efter THETIS kommer minefartøjet LAXEN og korvetten OLFERT FISCHER.
Skibenes ophold i Odense varer til på mandag, så i løbet af weekenden vil der være rig mulighed at se og besøge Søværnets skibe. Det detaljerede program for weekendens aktiviteter kan ses på dette websted side under menupunktet ”Havnebesøg”.
Se flere billeder