03-09-2006 - kl. 09:38
Akkompagneret af taktfaste marchtrin spillede Søværnets Tamburkorps sig igennem Odense i spidsen for søværnets besætninger.
Den traditionelle kirkemarch og maritime gudstjeneste, der hører sig til, når DANEX styrken er i havn startede klokken 09:00 ved havnen i Odense, hvor den vagtfrie del af søværnets personel var stillede an.
Med Chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang, i spidsen, marcherede besætningerne så i tre snorlige rækker gennem byens gader til Odense domkirke, hvor de deltog i gudstjenesten.
Kirkemarch og gudstjeneste er altid en fast bestanddel af DANEX øvelsen, og i år blev gudstjenesten, under ledelse af Orlogsprovst Ejgil Bank Olesen afviklet i forbindelse med styrkens weekendophold i Odense.
Se billeder fra kirkemarchen:
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Gudstjenesten