07-09-2006 - kl. 15:02
I perioden 29.august til 5. september 2006 forlagde SNMG1 nordover fra Brest i Frankrig til Aalborg, hvor styrken startede sin deltagelse i den danske flådeøvelse DANEX 06.
Kort efter afgang fra Brest, om morgenen den 29. august, sluttede den amerikanske fregat, af OLIVER HAZARD PERRY klassen, USS BOONE sig til SNMG1. Besætningen på USS BOONE havde indtil da nydt et havneophold i Rota, nær Cadiz i Spanien.
Mens den samlede styrke sejlede imod den Engelske Kanal brugte de muligheden for at øve med franske fly af Super Entendard, Super Frelon og Atlantique klasserne. Det var en god lejlighed til at forbedre samarbejdet og dermed de forenede evner med den vigtige allierede.
Samtidigt med at SNMG1 ankom til Nordsøen, ankom også den engelske destroyer HMS CORNWALL, som ligeledes var på vej til flådeøvelsen. Det gav mulighed for at øve sammen inden starten på DANEX 06.
DANEX 06 er en dansk national øvelse, der løber fra den 1. til 14. september 2006. Formålet med øvelsen er at træne operationer i kystnært miljø, på gruppe-, element- og enhedsniveau. Hovedvægten af operationerne, der trænes under DANEX har vægten på krisestyring, herunder overvågning og kontrol, humanitær støtte til et kriseramt område og endeligt evakueringsøvelse. Udover fra SNMG1 er der international deltagelse fra Tyskland, Polen og Storbritannien.

Commodore J.A. Denis Rouleau,
OMM CD overrækker SNMG 1
våbenskjold.
Foto: Claus Gustafsen, SVN |
Fredag den 1. september ankom SNMG1 i Aalborg tæt ved bymidten. Det gav besætningen mulighed for at nyde byen, med dens velbefarede gamle bydele og ansete Nordjyllands Kunstmuseum.
Chef SNMG1 og adskillige besætningsmedlemmer fra HMCS IROQUOIS og FGS AUGSBURG blev desuden beæret med en indbydelse til Christians IV laug. Christian IV laug kan prale af medlemmer som HKH Dronning Margrethe II, Ronald Reagan, og to sovjetiske kosmonauter Beljajev and Leonov.
Lauget har sin oprindelse i krigsårene, hvor det var samlingssted for ”optimistiske borgere”. Nu beskæftiger de sig med velgørenhedsarbejde, men spiller stadig en vigtig rolle som velkomstkomite for særlige gæster, der besøger Aalborg.
Om lørdagen fik styrkechefen, og mange af stabsofficererne, lejlighed til at se det danske landskab, da de skulle køre fra Aalborg til Odense for at deltage i en DANEX konference. For en del var det ligeledes muligheden for at se lidt af Odense, mens byens borgere nød det gode vejr og ”For sejl i 1000 år”.
Den 4. september afgik SNMG1 Aalborg for at starte sin deltagelse i DANEX 06.