Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Øvelse DANEX 06
Forsvarets Mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Højteknologiske miner i godt spil 
Øvelsesmine smides i havoverfladen
Øvelsesmine smides i havoverfladen. Foto: Martin Pedersen, SVN
Havet er sprængfarligt i området omkring Hirsholmene. HDMS LAXEN lægger miner ud, så der i løbet af øvelsen kan gennemføres tests af de højteknologiske bomber.
08-09-2006 - kl. 17:45

De kraftige motorer brøler mens LAXEN nærmest flyver ud af havnen. Forude kommer Hirsholmene hurtigt nærmere, og selvom minerydningsfartøjet kun lige har forladt Frederikshavn er de små holme kun en spytklat væk, da chefen kommanderer ”alle nul”, og fartøjet standser.

Fartøjer af FLYVEFISKEN-klassen kan sejle ret stærkt. 30 knob når der gives fuld gas, men dagens opgave kræver dog mere besindelse, og HDMS LAXEN fortsætter fremad med 0,5 knob. På dækket gør besætningen klar til at sætte gummibåden – kaldet ”lillebror”.

 På agterdækket gøres liner klar til de seks bøjer
 På agterdækket gøres liner klar til de
 seks bøjer.
 Foto:Martin Pedersen, SVN
LAXEN skal udlægge et minefelt, for de følgende dage at teste hvor meget der skal til før de 500 kilo sprængstof og 300 kilo teknologi detoneres.

På broen har skibschef, kaptajnløjtnant, Nils B. Strandbygaard kommandoen. Sammen med en ingeniør fra Søværnets Materielkommando (SMK) lægger han en plan for mineudlægningen, samtidigt med at han guider det 54 meter lange fartøj rundt i området.

Flere af hans sætninger afsluttes med en ændring til skibets fart eller kurs, og ved styrepulten forstår og gentager navigationsgasten uden at tøve ordrerne.

Højteknologiske øvelsesminer
I anledning af den lidt specielle opgave er ingeniør Morten Bernsdorf med ombord på LAXEN. Han er fra Søværnets Materielkommando, og ekspert i de dødbringende tingester, der er surret fast på agterdækket

 “Lillebror” i vandet
 “Lillebror” i vandet.
 Foto: Martin Pedersen, SVN
- Det her er state of the art højteknologi, og det bliver meget spændende få minerne op igen, så vi kan se hvad de har oplevet dernede, siger ingeniøren. Først skal de dog derned, og han forklarer, at minerne skal placeres meget præcist på havbunden, så han selv og de andre teknikere ved hvor fartøjet skal være, når testene udføres. Derfor skal der sættes bøjer ud på positionerne først. Der er heldigvis tale om øvelsesminer, men de ser rigtige ud. Store hvide cylindre med faretruende orange striber, og advarselsmærkatet EXPLOSIVES malet på.

I stedet for sprængstof indeholder de dog ballast samt en bøje, der kan skydes op til overfladen, når udstyret skal bjærges.

Udover seks danske miner, har LAXEN fået besøg af et hold belgiske teknikere og minedykkere. De har to eksemplarer af en helt ny minetype med, og er glade for, at kunne prøve dem af.

Mens vi venter på ”lillebror”
- bare sæt ”lillebror”, lyder det fra chefen, og efter to små trin på kommandovejen, er den hurtiggående gummibåd i vandet. Den indeholder tre mand og seks bøjer.
 Messegast på LAXEN MAKS Mikael Dyg Madsen gør søklar i kabyssen.
 Messegast på LAXEN MAKS Mikael Dyg
 Madsen gør søklar i kabyssen.
 Foto: Martin Pedersen, SVN
Der skal hele tiden være en dykker i vandet, der sørger for, at bøjerne kommer til at stå præcis hvor de skal. En tidskrævende opgave, og mens de tre dykkere arbejder, kan resten af besætningen tage den lidt med ro. I messen og på broen serveres der kaffe og kage. På grund af sygdom har LAXEN ikke nogen kok ombord, så kagen er fra Guldbageren. Det bliver den ikke dårligere af, og selvom der er lidt tomt i kabyssen for tiden, nyder messegasten, marinekonstabel Mikael Dyg Madsen at være ombord på minerydder fartøjet:

- Jeg var på inspektionsskibe i min værnepligt, men der lærer man ikke folk at kende på samme måde. Det er meget federe her. Fordi vi ikke er så mange ombord, får man et bedre sammenhold, forklarer han, mens han fylder kaffefilteret, og brygger endnu en kande.

Vandet er dejligt
Lillebror nærmer sig. Bag dem vugger seks røde bøjer i bølgerne, og der gøres klar til at lægge miner ud.
På broen er kagefadet for længst tømt, og nu begynder det møjsommelige arbejde, med at bringe minefartøjet helt hen til bøjerne. På dækket udmåles liner i den rigtige længde, og kranen gøres klar til at løfte udstyret overbord. Og så – selvfølgelig – begynder det at regne:

 De tre dykkere går ombord i gummibåden
 De tre dykkere går ombord i
 gummibåden.
 Foto: Martin Pedersen, SVN
- Der er sgu altid pisvejr, når man skal lave sådan noget her, lyder det fra en af sømændene, mens han sætter den blå beskyttelseshjelm på hovedet og smutter ud til de ventende miner. Gummibåds folkene er på vej ud igen, så de kan overvåge minelægningen udefra. Et hårdt job, men som en af dem siger på vej ud over skibssiden:

- Vandet er dejligt. Der er stille og roligt dernede, og det er ikke engang så koldt, siger dykkeren. Man kan næsten se smilene i øjnene på ”lillebrors” besætning, mens de hopper ud over bølgerne i den lille orange båd.  

De aflange miner bliver løftet ud over skibssiden. De danske fires ned til bunden, så de lægges præcist, mens de belgiske kan slippes lige over vandoverfladen.
Med et plask bryder den tunge cylinder gennem vandoverfladen, og begynder turen mod bunden. I løbet af kort tid bliver de resterende miner placeret hvor de skal, og de udenlandske gæster går i gang med deres computere.

 Miner løftes udover skibssiden fra agterdækket
 Miner løftes udover skibssiden fra
 agterdækket.
 Foto: Martin Pedersen, SVN

De nye belgiske øvelsesminer har blandt andet udstyr ombord, så man kan kommunikere med dem, når de ligger på havbunden, og nu skal det undersøge hvordan den fintfølende teknik påvirkes af en dykkers udstyr. Afslappet kommandovej
Mørket er faldet på, og ventetiden benyttes til at få lidt kaffe indenbords. Sergenternes og officerernes messer, kan adskilles af en tynd væg, men den er ikke i brug. Det er der ikke behov for på et lille fartøj som LAXEN. En af dem der får tid til at sidde lidt i messen er skibschefen. Kaptajnløjtnant Nils Strandbygaard har været chef på LAXEN i tre år, så han kender sit skib.
 LAXEN fakta:
 Skibstype: FLYVEFISKEN-
 klassen:    
 Fart: 30 knob
 Længde: 54 m
 Bredde: 9 m
 Dybgang: 2,5 m
 Deplacement: 300 t
 Indgået i flåden: 1991
 Besætning: 29

 FLYVEFISKEN-klassen
 kan optræde i flg.
 roller:
    
 Kampskib    
 overvågningsfartøj
 minelægger    
 minerydder   

- Fordi vi er så få ombord, kender jeg min besætning exceptionelt godt. Det betyder for eksempel, at jeg kan gå direkte til den person, jeg vil have til at udføre en ordre. Det giver en meget mere afslappet stemning ombord. Kommandovejen ikke er så lang som på de store skibe, og det gør LAXEN til et godt sted at være leder, forklarer skibschefen. Efter nogle timers ventetid går det pludselig stærkt igen. ”Lillebror” bjærges, og det tekniske udstyr på agterdækket pakkes sammen.
Minerydningsdronen, MSF 1 tilkaldes. Det lille fartøj ligger i Frederikshavn, men nu skal det ud, og fungere som afviserfartøj, mens LAXEN er i havn.

Lydstyrken fra motorerne skyder i vejret, og minerydningsfartøjet kan sætte kursen mod land. Det bliver dog kun for en kort bemærkning, for MSF 1 skal afløses indenfor nogle timer. Det bliver en lang nat – og en lang dag igen i morgen.

Se flere billeder