10-09-2006 - kl. 10:26
Det var essensen af den besked, chefen på HDMS THETIS, kommandørkaptajn Henrik Ryberg, modtog i et telefonopkald. Skibet lå nord for Skagen, midt i Skagerrak.
Kursen blev straks sat mod syd, mod Aalbæk Bugt Her var vanddybden lavere end midt i Skagerrak og skibet kom tættere på kysten. Hensigten var at kaste anker og evakuere besætningen ved hjælp af skibets helikopter og gummibåde
Alt som en del af den store øvelse DANEX, der kører i disse døgn.
Skibets besætning gik i gang med at søge efter bomben, og Søværnets Minørtjeneste blev kontaktet for at samle et EOD-team til at uskadeliggøre bomben, når den var lokaliseret.
Bomben blev fundet i skibets malershop, mens EOD-teamet var på vej med helikopter til THETIS.
EOD-teamet tog et røntgenbillede af den formodede bombe. Det viste tydeligt, der var tale om en mortergranat forsynet med et tændsystem.
- Vi fik bomben uskadeliggjort, før den nåede at gøre skade på THETIS og dets besætning, fortæller EOD-teamet, der ønsker at være anonyme.
Og THETIS fik øvet sig i alle de ting, der skal til hvis det ulykkeligvis en dag blev virkelighed!

”Bomben” var fremstillet af en mortergranat med supplerende plastisk
sprængstof. Det var forsynet med en aflastningordning, der ville få
bomben til at eksplodere, hvis den blev flyttet. Her ses resterne af
”bomben” efter EOD-teamet havde udført deres arbejde.
Foto: Michael Christiansen.
|
Af Michael Christiansen, SPAO DATG