Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Øvelse DANEX 06
Forsvarets Mærke
10. februar 2012

Indholdsområde

 
NATO-styrke landsat i Odd Shire 
En amerikansk gummibåd bringer udstyr og  forsyninger ind til stranden. Foto: Martin Pedersen, SVN
En amerikansk gummibåd bringer udstyr og forsyninger ind til stranden. Foto: Martin Pedersen, SVN
NATO-styrken er nu ankommet til den fiktive provins på Sjællands Odde, hvor omkring 100 civile skal evakueres i løbet af dagen.
10-09-2006 - kl. 11:41

Omkring klokken ni ramte den første gummibåd stranden ved Gniben. Ombord var den del af Standing NATO Response Force Maritime Group 1 (SNMG 1) staben, der skal styre evakueringsøvelsen fra land.

Staben på 15 mand ledes af orlogskaptajn Chris Dickenson fra HMCS IROQOUIS, der er flotilleadmiral Rouleaus repræsentant i land. Flotilleadmiralen er ombord på den canadiske destroyer hvorfra han har det overordnede overblik over operationen.

SNMG 1 består netop nu af tre skibe fra Canada, Tyskland og USA, og de tre nationer er lige nu i gang med at landsætte læger, sygehjælpere samt stabsofficerer og forsyninger. På stranden står spejdere fra 1. Gardehusarregiment klar til at tage imod dem.

 En Garderhusar sikrer området. Foto: Martin Pedersen, SVN
 En Gardehusar sikrer området.
 Foto: Martin Pedersen, SVN
I løbet af natten og morgenen har Gardehusarerne sørget for at sikre området, og nu er det deres opgave, at eskortere de flygtende civile, ned til stranden, hvorfra de kan evakueres ud på skibene, samt at holde en ydre ring omkring landsætningsstedet.

Ifølge orlogskaptajn Chris Dickenson er det meget realistisk, at man samarbejder med hærtropper under en evakueringsoperation som denne: ”Vores besætninger er meget dygtige, men de er vant til, at arbejde på havet mod trusler fra fly eller pirater. Vores uniformer passer heller ikke til alt det grønne herinde på land, så derfor er det en stor fordel, at hærstyrkerne kan sikre det ydre område,” forklarer den canadiske officer.

En af de store udfordringer, både under øvelsen i dag, og i virkelige operationer, er at sikre det er de rigtige folk der bliver evakueret. Derfor skal der nu, udover felthospital og sikringsstyrker, stilles visitations faciliteter op i området omkring stabens kommandopost.

Øvelsen er i gang indtil klokken 17:00, men orlogskaptajn Chris Dickenson håber, at de kan have de sidste civile væk fra stranden allerede omrking klokken 13:00.

Tekst: Martin Pedersen, SVN