Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 07
Forsvaret
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Nu er det alvor 
HDMS THETIS
HDMS THETIS
Efter en begivenhedsrig weekend i Rønne er skibene nu stukket til søs, så DANEX 07 for alvor kan gå i gang.
27-08-2007 - kl. 14:08

Tekst: PL-R Michael Linden-Vørnle

Efter weekendens havneophold i Rønne er det nu blevet hverdag til søs igen for skibene, der deltager i DANEX 07. I løbet af ugen skal der gennemføres en bred vifte af forskellige aktiviteter i denne fase af øvelsen, der kaldes ”CET/FIT”.

Bag forkortelserne gemmer sig begreberne ”Combat Enhancement Training” (CET) og ”Force Integretion Training” (FIT). Her dækker CET over træning af det enkelte skibs interne procedurer og evne at kæmpe. De forskellige typer af krigsførelse spænder over områder som ubådsbekæmpelse, overfladekrig og antiluftkrig.

FIT handler om samarbejde mellem skibene. Et skibs evne til at være en del af en større styrke er nemlig lige så vigtig som dets evne til at fungere optimalt. Formålet med FIT-delen er at styrke samarbejdet. For at opnå en tilstrækkelig koordination imellem de enkelte skibe er styring, kontrol og god kommunikation af afgørende betydning.