Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 07
Forsvaret
10. februar 2012

Indholdsområde

 
BANSHEE over Bornholm 
BANSHEE-drone
Værnsfælles Droneelement er for anden gang i 2007 tilbage på Bornholm, for at flyve med sine BANSHEE 500 måldroner i forbindelse med DANEX 2007.
28-08-2007 - kl. 09:05

Tekst og foto CSG Bøggild Lohse, Værsfælles Droneelement

Tidligere på året var enheden på øen for at deltage i øvelse AUT/BATT, hvor man fløj med dronerne fra en mark ved Randkløve.

Denne gang er enheden på plads i øvelsesterrænet ved Raghammer Odde. Opgaven er at flyve måldronerne ud i de store skydeområder øst for Bornholm.

Her kan de deltagende flådeenheder afprøve deres evner i at engagere luftmål. Denne øvelse benævnes ”MULTEX”.  der betyder MULti Threat Exercise, eller oversat til dansk, en øvelse bestående af flere trusler.

 Klargøring

Under øvelsen bruges alle krigsskibenes våbensystemer, til at engagere de udlagte skydeskiver, samt dronerne, der flyver i det afspærrede skydeområde. Disse angriber de deltagende krigsskibe som et jagerfly ville gøre det i en realsituation.
Måldronerne er små fjernstyrede fly der styres fra en jordkontrolstation.

Disse små fly har en spændvidde og en længde, på ca. 3,00 m og en rækkevidde på ca. 40 – 50 km., samt en flyvetid på ca. 3 timer.

 BANSHEE
 Dronen klargøres
Chefsergent Bøggild Gammelgaard Lohse, der er leder af Værnsfælles Droneelement (i daglig tale VFD) oplyser, at VFD har til opgave at flyve med måldroner under øvelser og træning af forsvarets kampenheder. VFD blev oprettet i efteråret 2004, som følge af en reorganisering af Søværnets Dronetjeneste ved Artillerikursus Sjællands Odde (ASO), der på det tidspunkt havde været aktivt siden starten af halvtredserne.

Ved reorganiseringen blev VFD tilført personelnormer fra flyvevåbnet og hæren. Elementet udgøres således i dag af ni personer fordelt på fem fra søværnet og fire fra flyvevåbnet.

Da opgaverne for VFD er mange og forskellige, er elementet fuldt mobilt, og opererer ud over fra den faste hjembase på Gniben, Sjællands Odde, også fra faste skydeområder såvel i ind- som i udland, og således også fra større søværnsenheder f.eks. ved missilskydninger i Nord Atlanten.

  Værnsfælles Droneelement ved Raghammer Odde
  Værnsfælles Droneelement ved
 Raghammer Odda
Værnsfælles Droneelement deltager i DANEX 2007 fra skydeterrænet på Raghammer Odde, hvor man har opslået sin lejr med alt hvad en moderne enhed behøver for at operere.

Chefsergenten oplyser, at enheden er udstyret til at klare sine operationer fra sit mobile baseområde. 

Enheden har under DANEX 2007 fået støtte fra Flyvevåbnets Combat Support Wing, i form af sattelitforbindelser, der overfører data og radarbillede fra forskellige radarer i Danmark til enheden.

VFD er således i stand til opretholde flyvesikkerheden på et meget højt niveau, når der opereres i luftrummet over Østersøen.

VFD har tillige opsat en terminal i kontroltårnet i Rønne Lufthavn og en i kontrolrummet på Bornholms Marinedistrikt, samt kommunikation til begge disse enheder, som elementet arbejder meget tæt sammen med under flyvningerne.

Flyvesikkerhed er alfa og omega, når VFD flyver med deres BANSHEE 500 måldroner, og selvom de kun flyver i afspærret luftrum, så vil VFD være 100 procent sikker på, at dronerne ikke kommer til at gøre skade på tredjemand eller dennes ejendom.

VFD er meget glad for at være tilbage på Bornholm, og oplever en stor interesse for deres arbejde fra lokalbefolkningen. Selvom dronerne støjer en del når de flyver, så behøver Bornholms befolkning ikke at frygte, at der er noget i vejen med dronen. Den er ganske enkelt konstrueret så den har fri udstødning fra motoren. Det giver mere effekt til at manøvrere år den flyver, slutter chefsergenten.