04-09-2007 - kl. 16:12
Tekst og foto: Major Michael Christiansen, SPAO DATG
De præsenterer ofte militære chefer for fakta om begivenheder, som de operative chefer intet kender til. Sådan er virkeligheden i en højteknologisk verden, hvor medierne i de fleste tilfælde råder over bedre kommunikationsmidler end militæret.
Presseberedskab er en vigtig del af enhver operation. Også for DANEX 07, selv om det ”kun” er en øvelse.
Søværnets Taktiske Stab har udsendt direktiver for kontakt med pressen, herunder hvilke budskaber, der skal meldes ud.

Journalist Jan Schelbech og fotograf
Jan Knudsen fra Forsvarets Medie
Center. |
Der er tre primære målgrupper for mediekontakten: Det internationale samfund, den aggressive regering i Vendia og landets befolkning samt selvfølgelig Islandias regering og borgere. Alt sammen fiktive lande i øvelsen.
Presseberedskabet håndterer også besøg af medierne ombord på skibene.
I øvelsesledelsen indgår en simuleret presse, der under ledelse af kaptajn Kim Vibe Michelsen besøger skibene med kamerahold og interviewer nøglepersoner ombord.
- Der indgår to kamerahold i DANEX 07. Et fra Forsvarets Medie Center og et fra Hærens Operastive Kommando.

Operationsofficer på THETIS,
kaptajnløjtnant Brian Larsen, fik
mulighed for at prøve et professionelt
interview under øvelsen. |
Deres opgave er ikke at kontrollere besætningernes færdigheder i at håndtere en interview-situation, men snarere at træde dem.
De to kamerahold holder først en orientering for interviewpersonerne og gennemfører derefter to interviews med tilbagemelding på stedet, fortæller journalist Jan Schelbech fra mediecentret.
Holdet fra Forsvarets Medie Center bruger også besøget på skibene til at producere indslag til Forsvarskanalen.
Foreløbig er det blevet til to indslag om de norske motortorpedobåde fra 22 SQN og et par indslag fra kommandoskibet THETIS. Der er planlagt indslag fra det britiske skib ALBION og SSR-kompagniet fra Hjemmeværnet.