Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 07
Forsvaret
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Felthospital kom til Frederikshavn 
Lastbiler med udstyr til det danske felthospital kører af Tor Line
Lastbiler med udstyr til det danske felthospital kører af Tor Line
Som en del af DANEX 07 blev både udstyr og personel fra Det Danske Felthospital i dag landsat i Frederikshavn.
08-09-2007 - kl. 16:16

Tekst: Ditte Arendt Toft
Foto: MSPC Gert Hertz Jensen

I dag lagde Tor Line til kaj i Frederikshavn. Om bord var 51 lastbiler fyldt med udstyr, der skal bruges til at oprette et felthospital. Det tog omkring en time at få alle lastbiler kørt af skibet. Felthospitalet blev kørt om bord i går i Korsør.

 Felthospitalets personel ankommer til Frederikshavn
 Felthospitalets personel ankommer til
 Frederikshavn
Da Tor Line var tømt, kom et af de store sorte landgangsfartøjer fra det britiske skib ALBION i havn. Om bord var 90 læger, sygeplejersker og sanitetsfolk, der alle hører til felthospitalet.

Også søværnets militærpoliti var med på opgaven, for at eskortere personel og udstyr til Jerup Strand. Her skal felthospitalet i løbet af dagen sættes op. Felthospitalet skal bruges på mandag, den 10. september, under katastrofeøvelsen DRO (Disaster Relief Operation).
 
DRO-øvelsen skal primært foregå på Jerup Strand og ved Søværnets Havariskole i Hvims. Ud over Det Danske Felthospital, de danske, britiske, polske og norske enheder, deltager blandt andet også hæren, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, politiet og Hjemmeværnet.

Flere billeder