03-03-2010 - kl. 14:04
Tekst kaptajn Niels Brandt, presseofficer
Fotos: overkonstabel-1 Søren Højager
Søværnets Tambourkorps spillede – og sang – mens enhederne marcherede ind på deres plads i paraden. Parkeringspladsen ved den nye carport var blevet ryddet. Det gav en flot og meningsfyldt ramme til Hærens logistiske enhed.

DANILOG opstillet til parade
I sin jubilæumstale nævnte chefen for DANILOG oberst Peter Kølby Pedersen bl.a. indsatsen under sneberedskabet, transportstøtten under COP 15 og hjemkomstparaden for soldaterne fra Kosovo. De værnepligtige blev budt særligt velkommen med ønsket om, at de bedste ville blive udsendt i mission.
Traditionen tro blev der uddelt påskønnelser til udvalgte medarbejdere fra DANILOG Fonden.

Modtagerne af DANILOG Fondens påskønnelse
Overkonstabel-1 K. K. Otte for sit kæmpe arbejde i konstabelmessen. premierløjtnant Jacob Gravlund Lind for planlægningen og gennemførelsen af Klinteløb Møns Klint 30 oktober 2009. Løbet skal nu være en årlig begivenhed. Korporal S. Vængtoft for planlægningen og gennemførelsen af bataljonens idrætsturnering. Sergent K. C. Rasmussen for sit sociale engagement og positive væsen. Assitent Yvonne Andersson for hendes indsats og virke i officersmessen. Oversergent C. M. N. H. Laursen for sit sociale engagement. Oversergent Laursen var ikke til stede, og vil få overrakt påskønnelsen ved en senere lejlighed.
I 2010 har DANILOG fonden besluttet at indstifte en særlig hædersbevisning til medarbejder, den var med deres indsats har reddet andre mennesker. Hædersbevisningen er et lommeur i stål af mærket INEX. På indersiden af støvkapslen er indgraveret giverens navn – DANILOG Fonden - modtagerens navn samt nummer og år.

DANILOG fondens hædersbevisning

Oversergent Søren Vedel Laursen modtager hædersbevisningen
Ur nr. 001/2010 tildeltes oversergent Søren Vedel Laursen for en snarrådig og hurtig indsats ved arbejdsulykken i april 2009 ved National Støtteenhed Danmark, hvor overkonstabel Søren Skovby kom alvorligt til skade.
Ur nr. 002/2010 tildeltes oversergent Mads Illum Frandsen til erindring for i juni 2009 undervejs til Oksbøl på den vestfynske motorvej gav livreddende hjertemassage til en ældre medtrafikant. Oversergent Frandsen var ikke tilstede og vil få overrakt uret ved en senere lejlighed.
Efter paraden var alle inviteret til en mindre reception i den nye terminalbygning, Dubica.