Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANILOG
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Indvielse af den nye terminalbygning på Vordingborg Kaserne 
Torsdag den 5. november bliver der afholdt officiel indvielse af den nye terminalbygning på Vordingborg Kaserne. Samtidig vil kunstneren Ursula Reuter Christiansen store keramiske kunstværk blive afsløret.
28-10-2009 - kl. 11:03
Kaptajn Niels Brandt, Presse- og informationsofficer.

I halvandet år har byggeriet af Terminalbygningen været i gang på Vordingborg Kaserne. Byggeriet er nu tilendebragt og den officielle overdragelse af bygningen finder sted den 5. november. Alt personel på Vordingborg Kaserne er inviteret til at deltage i indvielsen.

Inden indvielsen bliver der afsløret et kunstværk, som er skabt af kunstneren Ursula Reuter Christiansen, Møn i samarbejde med Per Hebsgaard, Præstø. Afsløringen af kunstværket vil ske for personalet, som skal arbejde i den nye terminalbygning og særligt indbudte gæster. Den 21. november vil der blive afholdt en fernisering, hvor offentlighed bliver indbudt.

Den nye terminalbygning
Den nye terminalbygning DUBICA

Terminalbygningen styrker Danmarks internationale indsats

I den tid DANILOG har eksisteret er transporten af forsyninger øget betragteligt. Alene i år bliver månedligt ekspederet ca. 6.000 rekvisitioner, som kan være alt fra kuglepenne til kampvogne. Omsat i vægt drejer det sig om godt 1.000 tons forsyninger af alle slags. Den vigtigste ting, der skal afsendes fra den nye terminalbygning er post. I år er der indtil nu afsendt ca. 60 tons post til de udsendte soldater.

Hidtil er den opgave håndteret fra flere forskellige bygninger både i og udenfor kasernen. Bygninger, som på ingen måde lever op til de stærkt øgede krav, som DANILOG skal leve op til i dag for at kunne levere forsyninger til alle de soldater Danmark har udsendt i missioner.

Pressen inviteres
Pressen inviteres til at deltage i både afsløringen af Ursula Reuter Christiansens kunstværk samt indvielsen af den nye terminalbygning.

Læs pressemeddelelsen her
.