Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANILOG
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Flagdag den 5. september 
Søndag den 5. september hyldes alle soldater, der har været udsendt siden 1948. På Vordingborg Kaserne højtideligholdes dagen ved en særlig ceremoni for indbudte soldaterforeninger.
09-08-2010 - kl. 09:30

Alle soldaterforeninger og tidligere udsendte til internationale missioner i Sydsjælland, på Møn, Lolland og Falster inviteres til at højtideligholde dagen.

Opstilling af flagkommando
Ved kontingentparaden for KFOR i februar 2010 opstillede soldaterforeningerne en imponerende faneborg på ruinterrænet i Vordingborg.

For at gøre ceremonien særlig festlig opfordres soldaterforeningerne til at medbring deres faner, som vil blive opstillet i en faneborg ved mindetavlen på sydsiden af bygning DANNEVIRKE. Desuden vil der på dagen blive sat stort flag ved hovedvagten til Vordingborg Kaserne og opsat flag allé langs Sankelmarksvej og langs Istedvej.

Efter ceremonien inviteres soldaterforeningerne og de fremmødte tidligere udsendte til hygge og kammeratligt samvær med formiddagskaffe.

Program
0900    Ankomst og opstilling af faneborg
0930    Parade med kransenedlæggelse. DANILOG Tambourkorps spiller
1000    Kammeratligt samvær i cafeteriaet med formiddagskaffe
1200    Arrangementet er slut

Af hensyn til det praktiske arrangement bedes soldaterforeningerne og tidligere udsendte om at sende deltagerantal til presseofficer kaptajn Niels Brandt på e-mail danilog-pio@mil.dk.

Til redaktionerne
Deltagende journalister er velkomne til at overvære ceremonien, samt deltage i det efterfølgende kaffebord, hvor der vil være mulighed for at interviewe soldater, der har været udsendt. Tilmelding sker til presseofficer Niels Brandt.

Flagdagen i 2010 markeres desuden, da den falder på en søndag, i København med et stort arrangement, som er beskrevet på forsvarskommandoens hjemmeside.

Kontaktinformationer
Niels Brandt
Kaptajn
Presseofficer
E-mail: danilog-pio@mil.dk