Go to content Go to search about Danish Defence website Go to right bar
DANILOG
Forsvarets logo
25. maj 2012

Content area

 

LOGISTIKCENTRET (LOGC)
LOGC er ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse, koordination, gennemførelse, styring og kontrol af DANILOG hovedopgaver i transportmæssig henseende både nationalt og internationalt.

Afledt heraf forestår LOGC i transportmæssig henseende tillige:

  • Rådgivning, vejledning og støtte til udsendte vedrørende udarbejdelse af transportdokumentation.
  • Rådgivning, vejledning og støtte vedrørende FARGO bestemmelser, herunder opgaver som sikkerhedsrådgiver.
  • Støtte til HLS i form af afgivelser af kompetencer ved gennemførelse af uddannelser og kurser – eksempelvis deployerings- og terminalkursus.

I LOGC er der tillige et Movement Control Centre (MCC), som er en styrende organisation inden for alle former for transport (road, rail, sea og air) i overensstemmelse med militære og civile regler, love og bestemmelser på transportområdet såvel nationalt som internationalt.
MCC forestår på vegne af DANILOG ovennævnte opgave samt de heraf afledte opgaver.

MCC repræsenterer en styrende funktion med et utal af facetter, der skal kunne modsvare enhver situation, 24 timer i døgnet, inden for alle former for transport i luften, på havet, på landevejen og med tog. Alt i overensstemmelse med de civile love og bestemmelser, der findes nationalt, som internationalt.

MCC skal kunne understøtte indtil flere missioner i stort set hele verden, samtidig med støtten til den nationale transporttjeneste i almindelighed, i forbindelse med nationale øvelser, Host Nation Support til allierede enheder og støtte til danske enheder på øvelse i udlandet. Alle disse aktiviteter berører MCC virke uanset tid og sted.