Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANILOG
Forsvarets logo
10. februar 2012

Indholdsområde

 
Organisation og opgaver 

DANILOG er en operativ myndighed, som bedst kan sammenlignes med en ”logistisk brigade” sidestillet med Danske Division og direkte under Hærens Operative Kommando.

DANILOG’s hovedopgaver er, at

 •

være kontaktpunkt og formidle/yde administrativ og logistisk støtte til danske enheder og enkeltpersoner, der forretter tjeneste i fredsstøttende operationer under FN, NATO, OSCE eller EU.

 • opstille og uddanne enheder til DANILOG (inkl. Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse), herunder at koordinere uddannelses- og øvelsesaktiviteter med Danske Division.
•  opstille, uddanne og udsende Nationale Støtteelementer (NSE) og DANILOG(-) til støtte for missionsbidrag, NATO Response Force (NRF) og 1. Brigade (+).

Til at løse disse opgaver råder DANILOG over

 •  Stab/DANILOG
 •  1. Nationale Støttebataljon (1 NSBTN)
 •  2. Nationale Støttebataljon (2 NSBTN)
 •  National Støtteenhed Danmark (NSDK)


DANILOG organisation


Staben (ST/DANILOG)
består af 51 M/K og er organiseret med

Regimentschef og stabschef  
Ledelses- og administrationssektion  G1  Klik her for at læse mere om G1
Handlingsprogramsektion  G8  Klik her for at læse mere om G8
Operations- og situationscenter  G2G3  Klik her for at læse mere om G2G3
Planlægningscenter  G5G7  Klik her for at læse mere om G5G7
MCC  MCC  Klik her for at læse mere om MCC
Kursuscenter  G7  Klik her for at læse mere om G7

DANILOG er en operativ myndighed, der bedst kan sammenlignes med en ”logistisk brigade”, og er placeret direkte under Hærens Operative Kommando.

DANILOG’s hovedopgaver er at:

  • Være kontaktpunkt og formidle/yde administrativ og logistisk støtte til danske enheder og enkeltpersoner, der forretter tjeneste i fredsstøttende operationer under FN, NATO, OSCE eller EU.
  • Opstille og uddanne enheder til DANILOG - inkl. Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse - og i den forbindelse at koordinere uddannelses- og øvelsesaktiviteter med brigaderne.
  • Opstille, uddanne og udsende Nationale Støtteelementer – NSE – og andre logistiske hjælpefunktioner til støtte for missionsbidrag.
  • Endvidere at påtage sig værtsrolle – Host Nation Support – og hjælpe ved internationale styrkers øvelser i Danmark.
  • Staben gennemfører planlægningen, tilrettelæggelsen og kontrollen af alle typer transport i Danmark og internationalt. 24 timer i døgnet fungerer DANILOG stab som kontaktansvarlig i relation til den daglige administrative og logistiske støtte for alle udsendte enheder og enkeltpersoner uanset missionstype. Det betyder også, at alt personel ved DANILOG kan blive udsendt til løsning af opgaver i udlandet, når behovet opstår.

Udover ovennævnte opgaver er DANILOG også ansvarlig for kurser for enkeltpersoner og nøglepersonel ved enheder til udsendelse i internationale operationer. Ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af disse kurser ligger ved Kursuscentret (G/7).

De nationale støttebataljoner
De to nationale støttebataljoner organiseres næsten ens. Forskellen er, at den ene bataljon vil råde over et transportkompagni, mens strukturen til at gennemføre Hærens Basisuddannelse er forankret i den anden bataljon.

Samlet set forbedrer det DANILOG evne til at støtte de kontinuerlige udsendelser. Samtidig bliver kapaciteten til at støtte overgangen til ny mission bevaret.
DANILOG skal fortsat producere personel til egne operative enheder indsat i internationale operationer. Derfor indeholder begge bataljoner struktur til at gennemføre Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

National Støtteenhed Danmark
National Støtteenhed Danmark – NSDK i daglig tale – er den enhed ved DANILOG, som gennemfører depot- og forsyningstjenesten i praksis, både for enheder garnisoneret på Vordingborg Kaserne og i særdeleshed for de udsendte soldater.

Rollen som udleverende depot indebærer, at NSDK fremskaffer og lagerfører varer, der rekvireres af de lokale enheder og udleverer dem samt i- og afklæder fast personel og værnepligtige ved DANILOG.

NSDK væsentligste rolle er dog at skaffe og udlevere forsyninger og materiel og sørge for national genforsyning til alle udsendte i missioner. Desuden sørger NSDK for feltposttjeneste til udsendte enheder og udfører visse administrative opgaver på materielområdet. På årsbasis behandler NSDK omkring 6.000 rekvisitioner, som pakkes og sendes fra den nye terminalbygning på Vordingborg Kaserne. Desuden modtager de reparable komponenter, som de videresender til et udpeget relevant værksted.