12 punds granatkanon nr. 15 og 18 af system 1834, opstillet i feltlavet foran kommandobygningen.
Kanonerne er overført til Danske Artilleriregiment fra Kongens Artilleriregiment i 2005 ved sammenlægningen med Dronningens Artilleriregiment.
Begge kanonrør er støbt i ÅKER i 1835 i en serie på 7 stk. Af denne type blev der i årene 1834-36 fremstillet 64 rør.
12 punds granatkanonen har en kaliberlængde på 12 svarende til en længde på ca. 156 cm, idet kaliberet er 12 cm. Vægten af rør nr. 15 er
390 kg og af rør nr. 18 er 390,5 kg, bagtil er støbt ansats for opsats og fortil på det højeste punkt af tulipanhovedet var iskruet en messingfalk (forsigte).
Kalibret var 12 cm, og projektilvægten var 4 kg (ca. 2/3 af den tilsvarende massive jernkugles vægt). 

 
Fra venstre ses først 12 punds granatkanon nr. 15, 12 punds granatkanon nr. 18, 6 punds kuglekanon nr. 74 og 4 punds riffelkanon nr. 58.

 
Granatkanon nr. 15.

Granatkanon nr. 18.
Kanonen har støbenr. 34. Efter formentlig at have ligget i depot på TØJHUSET i København, blev ”nr. 18” den 6/8 1844 sendt til mobiliseringsbatteri på TØJHUSET i Fredericia.
Oprøret i marts 1848 i Slesvig-Holsten kom bag på både regering og Forsvarets ledelse. Det blev imidlertid hurtigt besluttet at samle en troppestyrke ved Kolding, grænsen til Slesvig. I denne skulle indgå tre feltbatterier, 2. (fra 1909 2BT/1AA), 3. (fra 1909 1BT/5AA) og 6. batteri
(fra 1909 2BT/2AA). De to sidstnævnte fik udleveret nyt materiel fra TØJHUSET, mens 2. batteri skulle overtage mobiliseringsbatteriet i
Fredericia og dermed granatkanon nr. 18.
Chefen for 2. batteri var kaptajn E. Bruun, og batteriet havde lige som de øvrige batterier en fredsstyrke på 61 overkonstabler, konstabler og trænkonstabler af årgangene 1844-47 (ca. 30%); mens 70% af batteriets krigsmæssige styrke var hjemsendt. Ved mobiliseringen fra 22/3 nåede ca. 40 % af det værnepligtige personel at møde i København inden afmarchen, lige som o. 30 trænkonstabler fra jyske distrikter mødte i Kolding.
Batteriet kunne således efter ankomsten til Fredericia råde over ca. 85 % af sit værnepligtige personel.
2. batteri afgik pr. skib til Fredericia den 29/3 sammen med dele af 3. og 6. batteri og den 1/4 afsendtes resten af de to batterier. De tre batterier var under kommando af major de Meza, den hidtil oversete og forbigåede artilleriofficer, der hermed indledte sin strålende krigskarriere.
Den 13/3 var tillige 5. batteri (fra 1909 181/2AA) afmarcheret til Korsør, hvor flankekorpset til Als samledes.
2. batteri kom den 29/3 til Fredericia og fik straks lynende travlt med at klargøre sit mobiliseringsmateriel.
Allerede samme aften kunne 1. halvbatteri afgå til Kolding, selv om bespændingen delvis måtte improviseres med private heste, idet mobiliseringen af 2. Artilleriregiments distriktsheste til Kolding havde svigtet. Herfra afgik halvbatteriet med avantgarden til Haderslev. Næste dag fulgte resten af batteriet efter.
De to øvrige batterier nåede først frem til armekorpset nogle dage senere.
I kampen ved Bov den 9/4 1846 var 2. batteri afgivet til rytterbrigaden. Som de første fik de to granatkanoner deres ilddåb. ”Nr. 18” og dens søsterkanon gik i stilling for at beskyde en fjendtlig eskadron. Med et par velrettede granater bragtes eskadronen på flugt, efterladende 4 døde heste på stedet.
Senere støttede batteriet bl.a. 1. brigades angreb. Efter at oprørsstyrken var drevet på flugt, rykkede de danske tropper sydpå til byen Slesvig og Dannevirke.
Her blev en kanondeling afgivet til 2. brigade, mens resten af batteriet indgik i reserven. Den 20/4 blev yderligere en deling afgivet til et kommando, der afmarcherede til Husum på vestkysten, hvor det dels skulle ”vise de danske farver” dels afvæbne den lokale borgervæbning.
Den 22/4 deltog et halvbatteri i en rekognoscering sydpå mod Rendsborg.

2. batteris, og dermed granatkanonen nr. 18, hæderfulde indsat ved Nybøl.
Den 28/5 1848 havde den danske overgeneral besluttet sig for et storstillet udfald fra Sønderborg for at tiltvinge sig et passende forpostterræn på Sundeved. Angrebet kom godt i gang, men pludselig blev enhederne i centrum standset af heftig artilleriild.
Fjenden havde nemlig samlet 16 kanoner på et snævert område ved Nybøl Mølle, hvor de fjendtlige tropper satte sig fast. Kanonerne stod fortrinligt dækket bag høje, bevoksede jordvolde. 3. batteri gav sig modigt i kamp med det overlegne artilleri. Men efter en times kamp var batteriets ammunition ved at slippe op. Batteriet blev derfor beordret til at trække sig ud af kampen, hvilket var vanskeligt nok. Foruden materielle tab og dræbte heste havde batteriet 2 døde og 2 hårdt sårede.
På venstre fløj fortsatte den danske fremrykning imidlertid.
2. batteri, som rykkede frem i terrænet om vejen til Gråsten, fulgte tæt på vore forreste tropper. Batteriet havde haft et par skudopgaver, men da det kom frem til Nybøl på det tidspunkt, hvor 3. batteri måtte trække sig ud af kampen, overså kaptajn Bruun hurtigt situationen. Han gik i stilling med batteriet NV for Nybøl by, således at det kunne beskyde den fjendtlige artillerikoncentration i flanken. Batteriets velrettede ild betød, at de fjendtlige kanoner måtte skifte stilling for at besvare ilden fra 2. batteri og til sidst måtte trække sig ud af kampen.
Hermed kunne vore tropper i centrum genoptage angrebet mod V. I kaptajn Bruuns lakoniske melding om dagens kamp skal anføres:
- ”Skudafstanden var 1000-1100 alen” (ca.  650 m) og ”Batteriet bortskød 55 stk. 6 pds. Kugleskud og 26 stk. 12 pds. Granater”.
- Batteriets ”Ild nødte ham til at forlade den position, i hvilken han i længere tid hårdnakket havde holdt sig”.
- Batteriets personel gjorde deres pligt. ”Med rolighed og orden blev Piecerne betjente selv der, hvor flankekuglerne flere gange faldt i temmelig mængde”.

Overraskende nok havde batteriet hverken døde eller sårede denne dag.
Batteriets betydning for kampen i denne kritiske fase har senere medført, at regimentsfanen er hædret med et fanebånd med indskriften ”Nybøl 1848”.
Udfaldet var lykkedes og den næste dag gik fjenden til modangreb. Herunder var 2. batteri ved Alssund, men kom ikke til skud på grund af skudafstanden. Men vi beholdt vort forpostterræn.
Den 5/6 1848 påbegyndte prøjserne er stort anlagt angreb i Sundeved for at hævne nederlaget den 28/5 og kaste de danske tropper tilbage til Als.
2. batteri havde afgivet 2 kanoner til forpoststyrken ved Nybøl Mølle. Da forposterne blev tvunget tilbage mod Dybbøl, blev batteriet senere samlet på Avnbjerg, en fortrinlig artilleristilling.
Her nåede det ikke at komme til skud, idet det blev beordret tilbage til Dybbølbjerg, hvor det forblev under resten af kampen. Her stod 7. batteri (fra 1909 1BT/3AA) allerede i stilling med sine 12 punds kanoner og 24 punds granatkanoner og senere kom yderligere et halvbatteri af 3. batteri til.
Der var altså i alt samlet 20 kanoner på denne bakke (Hæren var medio april yderligere blevet forstærket med to batterier, 4.) (fra 1909 2BT/5AA) og 7.)
Fra denne dominerende stilling standsede vor artilleriild det fjendtlige angreb og bl.a. blev 3 fjendtlige batterier tvunget til at trække sig ud af kampen. Prøjserne måtte altså gå tilbage og vi beholdt vort forpostterræn.
2. batteris tab denne dag var 1 død og 1 såret konstabel (af ca. 80 befalingsmænd og menige i batteristillingen). Herefter indtrådte en våbenstilstand på 9 måneder. 1. juni blev 2. batteri forlagt til Fyn, derfra til korpset i Jylland og senere til Fredericia.
Den 14/1 1849 overtog kaptajn A. Schultz fra 2 AR kommandoen over 2. batteri. I FEB. – MAR. 1849 er batteriet i kantonnement i Igum-Trelle nord for Fredericia. I begyndelsen af MAR melder det sidste mandskab sig tilbage fra overlov. Den 2/4 udløb våbenstilstanden og samme dag afmarcherede batteriet til Kolding, hvor det indgik i general Rye´s korps. Dagen efter rykkede korpset mod syd til Haderslev i tre kolonner. De to halv- batterier var fordelt til den østligste og midterste kolonne.  Regeringen ønskede imidlertid ikke denne indrykning i Slesvig af politiske grunde, hvorfor korpset blev beordret tilbage til Kongeåen. 2. batteri deltog i kampen ved Kolding den 23/4, hvor de danske tropper blev tvunget mod nord. General Rye var efter ordre gået tilbage mod Vejle. Den 7/5 deltog batteriet i kampen ved Almind-Dons mod den prøjsiske avantgarde og dagen derpå i kampen ved Vejle.
Derefter træk general Rye sig tilbage over Skanderborg til Århus, forfulgt af overlegne prøjsiske styrker. Det var et mesterligt tilbagetog. Gang på gang gik fjenden til angreb mod Rye`s korps, blot for at opdage, at korpset var gået tilbage til en ny stilling. Ved Århus standsede den fjendtlige fremrykning. Vor overgeneral havde imidlertid besluttet sig til et udfald fra Fredericia for at slå de belejrende slesvig-holstenske styrker, nu hvor de prøjsiske tropper var lokket nordpå.
Størstedelen af Rye´s korps blev derfor over Frederiks Skanse på Helgenæs overført til Fredericia og Fyn.
2. batteri blev den 1-2/7 indskibet og overført til Fredericia og Bogense. Den 3/7 var batteriet samlet i fæstæningen.

Slaget ved Fredericia fandt sted den 6/7 1849. Ved kampens begyndelse indgik 2. batteri i reserven, der efter 3. brigade
(Schleppegrell) rykkede ud af Kongens Port. 3. brigade angreb de fjendtlige styrker og skanser mod nordvest og vest. Da brigaden blev stærkt generet af artilleriild, blev 2. batteri underlagt denne, der i forvejen havde 3. batteri tildelt. Under det videre angreb mod vest, afgav 2. batteri sine kanondelinger til de styrker, der bataljonsvis angreb især Havreballepasset. Der blev derfor ikke lejlighed til en samlet indsættelse af batteriet.
Efter at fjenden var fordrevet fra fæstningens omegn, afstod vor overgeneral fra en forfølgelse, fordi der stod prøjsiske tropper ved Kolding, lige som tropper var sat i ilmarch fra Århus mod syd. Resultatet af sejren var, at der på ny blev indgået våbenhvile.
Efter slaget blev de fleste danske enheder overført til Fyn, bl.a. 2. batteri, der gik i kantonnement i Brenderup. Her forblev batteriet i 2 måneder.
Den 2/9 påbegyndtes marchen mod Nyborg. Den 5/9 overførtes batteriet, der havde efterladt en del af sit materiel i Nyborg, til Korsør.
Derefter fortsatte det marchvante batteri mod København, som det nåede den 10/9 efter en begivenhedsrig periode på 1 ½ år i felten. Nu indtrådte en rolig tid, hvor personellet sendte på overlov og hestene udstationeredes.
I begyndelsen af DEC 1849 mødte mandskabet atter under fanerne og et kommando sendtes til Nyborg for at modtage batteriets materiel.
Den 10/12 1849 blev granatkanon nr. 18 afleveret på grund af delvis udskudt fænghul. Den havde da gjort 600 skud.
1. MAJ 1851 fik ”nr. 18” ny fænghulstap. Muligvis har den været anvendt i uddannelsen derefter. I årene 1866-90 var den derpå udlånt til søbefæstningen, måske til Bornholm.
Her var den sammen med andre granatkanoner en tid opstillet som prydpjecer på Almegårds Kaserne ved indgangen
I hvert fald modtog vort regiment den og ”nr. 15” som gave fra Bornholms Værn i 1968, hvorefter de to granatkanoner fik deres nuværende smukke og fortjenstfulde placering ved Sjælsmarks Kasernes flagstang.