|
|
|
|
Indholdsområde
Kanon nr. 24
12 punds metalkanon nr. 24 af system 1766.
|
|
Dette kanonsystem er opkaldt efter Artilleriets daværende unge chef, prins Karl af Hessen. Det afløste det gamle kanonsystem af 1687, også benævnt Harboe´s system (Harboe var chef for Helstenske Artillerikorps, som senere blev til Sjællandske Artilleriregiment). Det er artilleriets sidste metalkanonsystem.
Af system 1766 blev der i årene 1766 til 1813 fremstillet i alt ca. 1000 kanoner og morterer til hæren. Heraf 151 af det 12-pundige kaliber, d. v. s. kanonen kunne udskyde en 12 punds massiv jernkugle. Kalibret svarer til ca. 12 cm. 76 af disse kanoner var fuldgods (vægttykkelsen i kammerenden var 12 cm), mens 75 var 5/6- gods (vægttykkelse 10 cm). |
|
|
|
Nr. 24 er en fuldgodskanon og er 22 kalibre lang (ca. 265 cm). Vægten af røret er ca. 1150 kg. Røret opdeles i stødbunden med druen og tre koniske fald: Bagstykket med kongens billede og løbenummer, mellemstykket med tappe og to hanke (udformet som fremadvendende elefanthoveder) og forstykket med en forstærkning (et kort og højt tulipanhoved). Faldene er dækket af friser. På bundfrisens øverste del findes navnet på støbested og år, ”17 Fridrics Wærck 66”.
Kongens profilbillede er omkranset af en laurbærkrans, som var tidens mode og som kongen bærer som en romersk triumfator. Indskriften på kransen er : "Christianus Septimus Rex Daniæ et Norvegiæ".
Foran bundfrisen ses fænghullet, der er beskyttet mod væde af et dæksel. Bagtil er et stade for en løs træopsats.
|
|
Fortil er hovedet affilet til isskruning af en falk, hvor mundingen af praktiske og dekorative grunde er dækket af en 24 punds granat, kaliber ca. 15 cm).
Ammunitionen til kanonen var en 12 punds jernkugle og en kardæsk (en blikbøsse med jernkugler indsøbt i harpiks) beregnet til nærkamp mod fodfolk og rytteri.
Vi ved desværre ikke, hvor nr. 24 har været anvendt de første 100 år, men formentlig har den haft sin plads på en af rigets fæstninger, måske på Københavns eller Kronborgs volde. Endnu under Treårskrigen, 1848-50, blev dette metalskyts anvendt f. eks. ved Københavns søbefæstning.
Men nr. 24 kom på ny i brug i 1862. Årsagen var, at under krig i Italien i 1859 havde riflet skyts vist sig at være det glatløbede skyts langt overlegent. Herhjemme eksperimenterede man også med riflet skyts, idet dette gav større skudsikkerhed, 2-3 gange så stor rækkevidde og mere end en fordobling af projektilvægten. Da krig om Hertugdømmerne på ny truede, blev det i 1862 besluttet – efter fransk forbillede – at oprifle et antal gamle metalkanoner. |
|
I alt blev der fremstillet 58 brugbare 12-pundige riffelkanoner, der fordeltes med 28 til Hæren og 30 til Søværnet, bl.a. nr. 24. Under krigen i 1864 blev omkring 20 af Søværnets kanoner tilbageleveret til forstærkning af forsvaret på Dybbøl og af Fredericia.
Sandsynligheden taler for, at nr. 24 i april kom til Fredericia og senere til et batteri ved Lillebælt.
Det skal også nævnes, at et enkelt feltbatteri, 4 batteri (i dag 2 BT/5AA), blev udrustet med 12 punds riflet metalskyts. Det nåede ikke at komme til Dannevirke, men dets 8 kanoner blev fordelt til nogle skanser på Dybbøl.
Tre af disse var i stilling i den berømte skanse ll, hvor de gjorde god fyldest under de to modige løjtnanter Anoker og Castenschiold. En af batteriets kanoner kom i 1945 tilbage til Tøjhusmuseet, som gave fra en amerikansk officer, der havde medbragt den fra en tysk kaserne, hvor den var opstillet som trofæ.
Efter krigen var nr. 24 i årene 1865-1872 udleveret til Artilleriregimentet, hvor den anvendtes på rekrutskolen, ved 2. Artilleribataljon og Københavns Væbning. Herunder afgav den 174 skarpe skud.
Efter 28 år på Tøjhuset, blev nr. 24 den 2/2 1900 udleveret til Kronborg, hvor den indgik i salutbatteriet og herunder skød salut på den kongelige families højtidsdage og for at hilse krigsskibe, der passerede det smukke slot.
|
|
|
Sit sidste løse skud før 1. Verdenskrig afgav nr. 24 den 25/7 1914 (og siden er kontrolbogen ikke ført). I de forløbne 14 ½ år havde den da afgivet 150 løse skud.
Under 2. Verdenskrig blev de gamle metalkanoner gemt bort i slottets kasematter. I 1945 var der ikke nok brugbare lavetter, hvorfor nr. 24 forblev i kasematterne indtil 1974, hvor den blev henlagt på courtinen mellem flagbastion og Frederik III´s bastion. I 1977 blev den overdraget til Holbæk Kaserne.
Derfra kom nr. 24 i 1982 til Sjælsmark Kaserne. I 2005 blev nr. 24 overført fra Sjælsmarks Kaserne til Varde Kaserne da Kongens Artilleriregiment (KAR) og Dronningens Artilleriregiment (DAR) blev sammenlagt til Danske Artilleriregiment (DAR). Varde Kaserne kan nu glæde sig over det smukke 219-årige broncekanonrør, et godt eksempel på gedigent dansk håndværk. |
|
Ammunition.
Til kanonen blev der fremstillet en massiv jernkugle af støbejern til den glatløbede kanon, vægt 6 kg, diameter 12,4 cm. Samt en støbejernsgranat, ca. 25 ½ cm lang med to rækker zinkknopper til styring i den riflede kanon. Vægt ca. 13 ½ kg, heraf sprængladning: 733 g. Træbrandrør iskruet. Diameter: 12,7 cm.
|
|
|
|