Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Mindelunden på Varde Kaserne. 

Mindelund for faldne artillerister siden 9. april 1940.

Beskrivelse af Mindelunden.  
Lige indenfor hovedvagten og med udsigt til hovedbygningen (bygning 2) ligger mindelunden, der består af 6 mindeplader for faldne artillerister i perioden 9. april 1940 og indtil i dag.
Mindepladerne har oprindeligt stået på andre artillerikaserner i Danmark, men er efter samlingen af det danske artilleri i Varde blevet flyttet til Varde kaserne hvor de i dag er anbragt i nogle meget smukke og harmoniske omgivelser.
Der gennemføres årligt kransenedlæggelser således:

- På Danske Artilleriregiments fødselsdag, 1. november, nedlægger regimentschefen 4 kranse ved mindeplade for 1. Feltartilleriregiment, 3. Feltartilleriregiment, Luftværnsregimentet og for faldne i international tjeneste.
- Luftværnsartilleriforeningen (LAF) nedlægger årligt en krans ved mindepladen for faldne luftværnsartillerister. Dette sker ved Åbent Hus arrangement den tredje lørdag i marts.
- Feltartilleriforeningen (FAF) nedlægger årligt en krans for faldne feltartillerister. Dette sker ved Åbent Hus arrangementet den tredje lørdag i september.

 

 Mindelunden på Varde kaserne.
 

 
Mindeplade over faldne ved 1. Feltartilleregiment.
  Mindetavlen blev afsløret på Bådsmandsstrædes kaserne (Christiania) den 9. april 1949. Ved regimentets forlægning til Sjælsmark medtaget her til kasernen i OKT 1955. 1. august 2005 blev mindepladen flyttet til Varde kaserne ved sammenlægningen af Kongens Artilleriregiment med Dronningens Artilleriregiment.
Navnene på mindetavlen for regiments faldne under 2. verdenskrig, samt en kort beskrivelse af de omstændigheder hvorunder hver enkelt har mistet livet.
 
  Konstabel 649-43. 1AA 
Niels Siem Engbæk  
Født 23. juli 1922
Død 31. januar 1944
Leder af ordonnans-gruppe i Korps Aagesen. Blev 31. januar 1944 såret ved vådeskud forårsaget af en gruppekammerat, vistnok en stikker, og døde samme dag af nævnte årsag.
 
  Konstabel 356-32. 1AA 
A. Andersen
Død januar 1945
Ansat ved Aarhus oliemølles filial i Japan. Sammen med andre der ansatte i januar 1945 interneret i ”Teling camp for men” ved Menado og der død    af malaria i januar 1945.
 
Sekondløjtnant ved  2AA 
Eigil Bahnson Theodor Jensen
Født 2. september 1914
Død 29. december 1944
Gruppeleder i "Dannevirke". Meget aktiv i modstandsbevægelsen. Arresteret 7. december 1943, deporteret 20. oktober 1944 til Neuengamme og senere Meppen. Tilbageført til Frøslev 17. december 1944 som meget syg. Død på Aabenraa sygehus 29. december 1944.
Konstabel 937-37. 2AA 
O. From-Petersen
Skudt i sit hjem 3. februar 1945, da han af Hipokorpset forsøgtes anholdt for deltagelse i illegalt arbejde.
Menig 435-37. 2AA  
Axel Carl Sophus Jacobsen
Født 23. november 1916
Død 6. april 1945
Tilsluttet politiets modstandsgruppe. Faldt 6. april 1945 under aktion mod medlemmer af Hipokorpset ved Flaskekroen på Gl. Køgevej.
Konstabel 1058-41. 2AA 
Carl Erik Hagen Andersen 
Født 23. juli 1918
Død 17. maj 1945
Medlem af Polyteknikerafdelingen, i hvis våbenfabrikationsafdeling han var meget aktiv. Dræbt ved vådeskud, forårsaget af ham selv 17.  maj 1945, på hvilket tidspunkt han endnu var tilsluttet afdelingen.
Korporal 111-41. 6AA 
S.H. Micheelsen  
Født 15. november 1921
Død 29. august 1943
Svend Halager Micheelsen.
Faldet under tyskernes angreb på baraklejren på Amager 29. august 1943 og begravet på mindekirkegården på Bispebjerg Kirke-gård, København.
Mindesten er rejst ved baraklejren på Amager (nu Ballonparken, Artillerivej, Amager) efter initiativ Aa.E. Hansen af 6. Artilleriafdelingsofficiantforening.
Konstabel 832-42. 6AA  
P.V. Olsen
Født 11. maj 1921
Død 29. august 1943  
Poul Vilhelm Olsen.
Faldet under tyskernes angreb på baraklejren på Amager 29. august 1943 og begravet på mindekirkegården på Bispebjerg Kirke-gård, København.
Mindesten er rejst ved baraklejren på Amager (nu Ballonparken, Artillerivej, Amager) efter initiativ Aa.E. Hansen af 6. Artilleriafdelingsofficiantforening.
Konstabel 840-42. 6AA
Aa.E. Hansen 
Født 14. juli 1918 
Død 29. august 1943
Aage Edvard Hansen.
Faldet under tyskernes angreb på baraklejren på Amager 29. august 1943 og begravet på mindekirkegården på Bispebjerg Kirke-gård, København.
Mindesten er rejst ved baraklejren på Amager (nu Ballonparken, Artillerivej, Amager) efter initiativ Aa.E. Hansen af 6. Artilleriafdelingsofficiantforening.
Konstabel 358-36. 6AA  
S.O.J. Jørgensen    
Død 25. februar 1945  
Deporteret med politiet til Tyskland, død 25. februar 1945 i tysk koncentrationslejr. 
Konstabel 1089-42. 6AA 
Egon Andersen
Født 28. september 1922
Død 26. april 1945
Tilsluttet Polyteknikerafdelingen som gruppeleder. Dræbt i ildkamp mod en 25 mands stor tysk cykelpatrulje 26. april 1945 under en aktion mod fabrikken ”Magneto” på Jagtvejen.
Konstabel 1078-42. 6AA 
Christian Fugl Svendsen
Født 19. maj 1923
Død 26. april 1945 
Tilsluttet Polyteknikerafdelingen som gruppeleder. Dræbt i ildkamp mod en 25 mands stor tysk cykelpatrulje 26. april 1945 under en aktion mod fabrikken ”Magneto” på Jagtvejen.

Mindetavle for faldne ved 1. Feltartilleriregiment.
  

Mindeplade 1 over faldne ved 2. Feltartilleriregiment.
Mindepladen blev opsat på Holbæk kaserne og blev afsløret ved en parade d. 5. maj 1948, kl. 1000 af chefen for 2. Feltartilleriregiment, oberst C.A. Grønning. Mindepladen var opsat på eksercerhusets nordende (bygning 2). Mindepladen blev 21. april 1954 flyttet til en placering ved Holbæk kasernes flagstang sammen med mindeplade 2, der blev flyttet fra Ringsted kaserne, da regimentet blev samlet i Holbæk.
Pr. 1. august 1982 blev regimentet på Holbæk kaserne sammenlagt med regimentet på Sjælsmark kaserne og mindepladerne (2 stk.) for faldne ved 2. Feltartilleriregiment blev flyttet til Sjælsmark kaserne.
Pr. 1. august 2005 blev Kongens Artilleriregiment på Sjælsmark kaserne sammenlagt med Dronningens Artilleriregiment og mindepladerne blev herved flyttet til Varde kaserne.
Mindepladen bærer navnene på de regimentskammerater, der mistede deres liv under besættelsen 1940-1945, samt en kort beskrivelse.
Løjtnant af reserven Jørgen Christian Tillmann
Ved 12. Artilleriafdeling
Født 15. september 1916
Død 30. juni 1944.
Deltog aktivt i modstandsgruppernes arbejde. Blev ramt af sprængstykke fra en håndgranat under folkestrejken 30. juni 1944.
Korporal Aage Ejnar Strecker
Ved 12. Artilleriafdeling
Født 2. marts 1916
Død 24. oktober 1944.
Tilknyttet BOPA og militærgrupperne i København. Skudt under flugtforsøg da Gestapo ville arrestere ham på hans bopæl.

Mindeplade I for faldne ved 2. Feltartilleriregiment.
   

Mindeplade 2 over faldne ved 2. Feltartilleriregiment.
Mindepladen blev opsat på Ringsted kaserne og blev afsløret ved en parade d. 5. maj 1948, kl. 1430 af chefen for 2. Feltartilleriregiment, oberst C.A. Grønning. Mindepladen var opsat på gavlenden af bygning A. I 1954 blev mindepladen flyttet til Holbæk hvor den blev opsat sammen med mindeplade 1 over faldne ved 2. Feltartilleriregiment.
Mindepladen bærer navnene på de regimentskammerater, der mistede deres liv under besættelsen 1940-1945, samt en kort beskrivelse.
Løjtnant af reserven Kaj Egon Emil Oxlund
Ved 11. Artilleriafdeling
Født 5. juni 1904.
Død 8. marts 1942.
Tilknyttet efterretningstjenesten. Omkommet 8. marts 1942 i en forrygende snestorm undervejs til Sverige med henblik på at gå ind i de allierede styrker. 
Sekondløjtnant Holger With Otto Søderberg
Ved 11. Artilleriafdeling
Født 29. februar 1912
Død 21. maj 1944.
Tilknyttet transportruterne , Holger Danske og Hjemmefronten. Blev skudt af Gestapo, der ventede på ham i hans lejlighed i Hovgaardsgade i København.
Blev efter krigen bisat i Mindelunden, København.
Underkorporal Hans Torkild Hansen
Ved 11. Artilleriafdeling
Født 14. august 1920
Død 16. april 1945.
Medlem af jernbanesabotagegruppe i Askov. Blev skudt af tyskerne i en heftig skudkamp på vej til en sabotageaktion.

Mindeplade II for faldne ved 2. Feltartillerregiment.
   

Mindeplade for faldne ved 3. Feltartilleriregiment.
Mindepladen blev afsløret 20. november 1946 på Vester Allés kaserne i Århus som minde for de af 3. Feltartilleriregiments befalingsmænd og menige der døde i kampen mod tyskerne 1940 – 1945. Ved ombygningen af Vester Allés ridehus blev mindepladen flyttet til Høegh Guldbergsgades kaserne. Da regimentet senere flyttede til Skive kaserne i 1967 blev mindepladen medtaget. Ved sammenlægningen af Nørrejyske Artilleriregiment med Sønderjyske Artilleriregiment 1. november 2000 blev mindepladen medflyttet til Varde Kaserne til det nyoprettede Dronningens Artilleriregiment.
De faldne på mindepladen er:
Kaptajn Carl Aage Ingvarsen
Født 3. maj 1899
Død i Meppen 1944
Aktiv i modstandsbevægelsen. Sprængstoffer og instruktør. Tilfangetaget og sendt til Neuengamme og senere Meppen.
Blev i 1947 begravet på Varde Kirkegård.
Kaptajn af reserven Axel Stenstrup Rasmussen
Født 2. september 1902
Død 2. februar 1945 i Århus.
Nægtede at udlevere oplysninger til tyskerne om bekendt der var modstandsmand. Døde af hjertestop ved løsladelsen efter flere dages afhøring.
Premierløjtnant Ole Stang
Født 11. februar 1920
Død 21. marts 1945 på Shellhuset.
Leder i modstandbevægelsen, militærgruppen, afsnit 7, København. Døde under RAF bombning af Shelhuset.
Begravet på Vestre Kirkegård, København.
Sekondløjtnant Ole Vagn Larsen
Født 18. maj 1911
Død 12. januar 1945 i Nørresundby.
Blev skudt under en tysk gengældelsesaktion udført af Peter-gruppen. Blev skudt fordi der ikke skulle være overlevende vidner.

Sekondløjtnant Kristian Lykke Kristensen
Født 15. maj 1917
Død 22. februar 1945 i Århus

Deltog i modstandsbevægelsen, militærgruppe. Tilknyttet ventegruppe i Århus. Blev forvekslet med en anden og blev skudt ved en tysk gengældelsesaktion.

 

Konstabel Arne Kjeld Jørgensen
Født 23. juli 1921
Død 25. december 1944 i Neuengamme.
Deltog i almen illegal modstandsaktivitet.

Mindeplade for faldne ved 3. Feltartilleriregiment.
   

Luftværnsregimentet.
Den historiske baggrund for mindepladen går tilbage til årene efter militærets afvæbning 29. august 1943, hvor kammeraterne nævnt på pladen, døde som civile modstandsfolk.
Mindepladen blev opsat og afsløret 9. april 1948 på Østerbrogades kaserne, der indtil 1970 var luftværnskaserne. I 1970 blev Sjællandske Luftværnsregiment tilbageført til Kronens Artilleriregiment på Sjælsmarks kaserne. Mindepladen overførtes derefter til Sjælsmarks kaserne. Ved sammenlægningen af Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment 1. august 2005 blev mindepladen flyttet til det nyoprettede Danske Artilleriregiment på Varde kaserne.
De faldne luftværnsartillerister og deres historie:
Korporal Jens Christian Alfred Jetsmar
13. Artilleriafdeling
Født 12. april 1918
Død 13. maj 1944.
Tilknyttet den illegale transporttjeneste.
Skudt ned bagfra i et baghold på hjørnet af Skelbækgade og Sdr. Boulevard af ”Brøndum-banden”. , dræbt af to kugler i hovedet.
Konstabel Eigil Moritz Jacobsen
13. Artilleriafdeling
Født 25. september 1917
Død 25. april 1945.
Gruppefører i Nationalt Værn og tilknyttet sabotagegruppe i København. Blev arresteret af Gestapo 18. januar 1945. Blev deporteret til Dachau. Under transport med Svensk Røde Kors væk fra koncentrationslejren i Dachau, blev han dræbt under et allieret flyangreb ved Bad Seegeberg i Holsten.
Konstabel Hans Verner Attrup Nielsen
14. Artilleriafdeling
Født 13. januar 1920
Død 25. januar 1945
Var tilknyttet modstandsbevægelsen i Hillerød. Døde 25. januar 1945 i Classensgade 57, København.

Mindeplade for faldne ved Luftværnsregimentet.
  

Mindesten over faldne ved Danske Artilleriregiment.
I 2008 blev der på Varde Kaserne rejst en mindesten for ”Danske Artilleriregiments Faldne i International Tjeneste”. Følgende navn er påført:
Premierløjtnant
Steen Rønn Sørensen ved 1. Artilleriafdeling
Født 10. november 1982
Død 2. maj 2007
Premierløjtnant Steen Rønn Sørensen fungerede som artilleriofficer i det danske kontingent i Helmand i Afghanistan. Det var under udførelsen af dette arbejde, han blev alvorligt såret.
Steen Rønn Sørensen var søndag d. 29. april 2007 sammen med sin enhed på vej fra Camp Bastion ud til det område, hvor Operation Silicon skulle starte mandag morgen. Midt på søndag formiddag kom de danske soldater under beskydning fra håndvåben og panserværnsvåben. Den danske styrke besvarede ilden og fik støtte af artilleri og fly.
Træfningen stod på i flere timer, og herunder blev Steen Røn Sørensen hårdt såret i højre side af nakken. Han blev behandlet på stedet af sine kammerater og hurtigt efter evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.
Efter behandling på felthospitalet blev det besluttet, at Steen Røn Sørensen skulle overføres til Danmark, og han ankom planmæssigt til Rigshospitalet i København tirsdag omkring middagstid.
Efter undersøgelser og behandling måtte lægerne desværre konstatere, at hans liv ikke stod til at redde. Steen Rønn Sørensen udåndede d. 2. maj 2007.
Steen Rønn Sørensen blev begravet på Holstebro Ndr. Kirkegård 9. maj 2007.
Mindesten over faldne fra Danske Artilleriregiment.
 
Klokken
Denne smukke malmklokke er en souvenir. Den er hjembragt til Holbæk Kaserne af et batteri ved 4. Artilleriafdeling, der i 1948 lå i Wilhelmshafen, som en del af Den Danske Brigade i Tyskland.
Klokken har ingen original inskription, men er påmalet ” 4. AA. Wilhelmshafen 1948”.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorfra klokken stammer. Men det er nok en gammel skibsklokke, som har været ophængt på kasernen i Wilhelmshafen.
Klokken er medført til Varde Kaserne fra Sjælsmarks kaserne i 2005 ved sammenlægningen af Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment og indgår harmonisk som en del af Mindelunden på Varde Kaserne.
Klokken