Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
25. maj 2012

Indholdsområde

 
RoedeKanoner 

De røde kanoner, der flankerer hovedporten.


De røde kanoner ved hovedporten.



De røde kanoner. 


Kanonerne er originale broncekanoner anbragt på rekonstruerede lavetter.
Kanonerne blev på initiativ af næstkommanderende ved Nørrejydske Artilleriregiment, oberstløjtnant P.E.Ø. Sørensen placeret i de rekonstruerede, tidsoriginale garnisons- eller fæstningslavetter fra slutningen af 1700- tallet. Lavetter blev opbygget på regimentsværkstedet i Skive efter originaltegning fra Tøjhusmuseet.
Midlerne til anskaffelse af egetræ var skænket af Salling Bank og Skive Sparekasse, som hver bidrog med kr. 15.000,-. Skive Kommune stillede to højt kvalificerede langtidsledige håndværkere til rådighed, Skive Børstefabrik udlånte en træbearbejdningsmaskine vederlagsfrit i flere måneder, og Brårup Maskinfabrik havde tildannet hjulringe uden beregning.
Arbejdet af tildannelse af træ og jernbeslag, samling og maling i de Oldenburgske kongers farver varede fra januar til juli 1984, og har i alt taget ca. 1.800 mandetimer.







Til Artilleriets 300 års jubilæum juni 1984 blev de genopbyggede kanoner placeret udenfor Skive Kasernes vagtbygning.
Selve kanonerne er 2 stk. 12 pundige bronzekanoner af Karl af Hessens skytssystem fra 1766.
Systemet er støbt på Classens Kanonstøberi i Frederiksværk i 1766-68 som glatløbede. Et antal blev opriflet i 1862 og anvendt bl.a. i skanse ll på Dybbøl i 1864.
Længden er 280 cm og skudvidden 4.400 m.

Kanonerne blev overført fra Skive til Varde i år 2003, og blev derefter renoveret. De står nu udenfor Varde Kaserne ved hovedvagten.
 De røde kanoner.

 De røde kanoner.  De røde kanoner.