Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
09. februar 2012
CIMIC-patrulje i Helmand

Indholdsområde

 
 

Velkommen til 1AA CIMIC-site!

Det er for nærværende 1. Artilleriafdeling (1AA), der faciliterer uddannelsen af CIMIC til ISAF.
Du kan på disse sider finde information om, hvad CIMIC-uddannelsen indeholder, samt under hvilke vilkår den gennemføres. Dette kan måske hjælpe dig med at finde ud af, om en udsendelse som CIMIC er noget for dig. Eller, hvis du allerede er udpeget til at skulle udsendes med CIMIC, forberede dig på hvilket spændende og krævende uddannelsesforløb du skal igennem.

CIMIC på arbejde i HelmandHvad er CIMIC?
CIMIC står for CIvil-MIlitary Cooperation, eller civilt-militært samarbejde på dansk og betegner de danske styrkers arbejde med bl.a. at yde støtte til genopbygning og udvikling af det civile samfund. Et arbejde der er snævert forbundet med den øvrige militære indsats i området og – ikke mindst – den civile genopbygningsindsats.
Som udsendt CIMIC soldat i Afghanistan skal du arbejde sammen med de lokale myndigheder, lokalbefolkningen, det danske udenrigsministerium og styrker fra andre af de 42 lande der udgør ISAF (International Security and Assistance Force).

En udsendelse som CIMIC soldat er både krævende og til tider risikobetonet. Men det er samtidig utrolig givende og spændende. Som udsendt til Afghanistan er det meget få funktioner, der giver så stor en berøring med lokalbefolkningen som CIMIC. Desuden har man som udsendt med CIMIC stor indflydelse på genopbygningen og udviklingen af nye spændende projekter.

Har du spørgsmål til udsendelsen som CIMIC eller til selve uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte 1AA.