04-09-2009 - kl. 11:36
Rune Friberg Lyme undersøger i dette Research Paper forholdet mellem Hizbollah og Iran. Forfatteren argumenterer for, at Hizbollah gennem de seneste år har opnået stadig større politisk og økonomisk autonomi fra den iranske regering, til trods for fortsat at have tætte religiøse bånd til Irans øverste religiøse leder, Ali al-Khamenei. Undersøgelsen er baseret på en særskilt analyse af henholdsvis de religiøse-ideologiske magtstrukturer og de politiske, ligesom Irans religiøse indflydelse er analyseret særskilt fra Irans kulturelle påvirkning af Hizbollah.
Denne publikation er en del af et forskningssamarbejde om Mellemøsten mellem Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Strategi, Forsvarsakademiet.
Rune Friberg Lyme er cand.scient.pol. og forsker i Hizbollah og libanesiske forhold.
Bestil eller download som PDF