Denne artikel er styret af ét overordnet spørgsmål: Kan en alliance gennemføre klassisk oprørsbekæmpelse, hvis der mangler et klart lederskab for engagementet? Artiklen vil afsløre de smertefulde interne problemer, som NATO og medlemsstaterne står over for i den nuværende mission i Afghanistan.

Forfatternes hovedargument er, at i mangel på utvetydigt og stærkt lederskab vil gennemførslen af klassisk oprørsbekæmpelse i rammen af en alliance stå over for nogle uløselige problemer. Uden en ledende nation for bordenden vil en kollektiv aktør, engageret i oprørsbekæmpelse konstant stå over for et utal af problemer såsom ’free-riding’, forskellige trusselsperceptioner og deraf følgende forskellige opgaveløsninger, og store koordinationsvanskeligheder.

Det er nu otte år siden, at Taliban-regimet blev væltet. Oprøret er stærkere end aldrig før, og opbakningen til missionen i mange NATO-lande bliver konstant mindre. Af åbenlyse årsager er det ikke nemt for en hvilken som helst aktør at sejre over en determineret fjende i en dårligt defineret konflikt. Med missionen i Afghanistan har NATO vist, at der er en klar mangel på fælles fodslag, og at den eneste løsning, der synes at være, er den langsomme, men sikre amerikanske overtagelse og ledelse af missionen. 

Download artiklen fra UNISCI’s hjemmeside