Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvaret
Forsvarsakademiets logo
09. februar 2012

Indholdsområde

 
Forsvarets Bibliotek åbnet 
Forsvarets Bibliotek Kastellet
Forsvarets Bibliotek - Søndre Magasin - Kastellet
Mandag d. 2. november lukkede Flyvevåbnets Bibliotek for offentlig adgang, og ca. 400 flyttekasser med bøger og tidsskrifter er nu flyttet ind på Forsvarets Bibliotek i Kastellet.
04-11-2009 - kl. 09:40
Hærens og Flyvevåbnets samlinger er derved samlet under et tag i de lokaler, hvor Det Kongelige Garnisons Bibliotek tidligere havde til huse. Søværnets samlinger er på vej.
 
Forsvaretsbibliotek.dk
I forbindelse med flytningen er der blevet oprettet en ny hjemmeside, forsvaretsbibliotek.dk, hvor bibliotekets services på nettet fremover vil ligge. Her vil man kunne søge i bibliotekets samlinger samt følge flytningen under nyheder.
 
Adgang til de fysiske samlinger
Vil man besøge de fysiske samlinger, der tidligere stod i Jonstrup på Flyvevåbnets Bibliotek, skal man altså nu ind i Kastellet. Der er nu og i de næste uger lidt flytterod, men der er åbent. Der kan være dele af samlingerne, hvor ekspeditionstiden vil være lidt længere end sædvanligt, og vi beklager naturligvis de gener, det må betyde for vore brugere. Vi forventer dog at få rettet op på dette i løbet af den første halvdel af november måned.