Er du studerende og har interesse for et af Forsvarsakademiets forskningsområder eller uddannelser, har du mulighed for at blive knyttet til et af Forsvarsakademiets institutter eller centre som praktikant eller specialeskriver.
På Forsvarsakademiet finder du en flok kolleger med stor faglig ekspertise. Vi arbejder i et uformelt miljø med fokus på den enkelte medarbejder og på det kollegiale sammenhold.
Som praktikant eller specialeskriver får du fast kontorplads med adgang til databaser og biblioteker, og du kan frit bruge vores idrætsfaciliteter. Derudover får du lejlighed til at gå til en masse spændende forelæsninger og deltage i diskussioner med studerende, undervisere og forelæsere.
Praktikant
Hvert halve år optages nye praktikanter på de institutter og centre, der har kapacitet til det. Som praktikant indgår du i det daglige arbejde og kan blive tilknyttet igangværende projekter og forskning. Enkelte tidligere praktikanter bliver desuden på instituttet eller centret og skriver deres specialer, eller de ansættes som lønnede forskningsassistenter efter endt praktik.
De institutter og centre, der typisk har tilknyttet praktikanter er:
Kontakt souschef
Peter Kim Laustsen,
ifs-11@fak.dk, tlf. 39 15 12 12, hvis du har spørgsmål om praktikophold hos instituttet. Det er primært studerende fra Statskundskab, der søger om praktikplads her, men også studerende fra Historie, Mellemøststudier og Samfundsfag har været i praktik i instituttet.
Kontakt centerchef Niels Bo Poulsen, cfm-01@fak.dk, tlf. 39 15 12 70, hvis du har spørgsmål til praktikophold på centret.
Ansøgningsprocedurer for praktikanter
Du skal stile din ansøgning til det institut eller center, som du ønsker at være tilknyttet. Vi skal have din ansøgning senest 15. november for forårssemesteret og 15. maj for efterårssemesteret.
Specialeskriver
Skriver du dit speciale inden for emner med relevans for et af Forsvarsakademiets institutter eller centre, kan du søge om at skrive specialet hos os. Forsvarsakademiet modtager hvert semester op til 8 specialestuderende på såvel BA- som kandidatniveau. De studerende kommer fra både danske og udenlandske universiteter.
Du kan høre nærmere om mulighederne for at skrive dit speciale på Forsvarsakademiet ved at kontakte det institut eller center, du mener vil være relevant for dit specialeområde. Alternativt kan du kontakte vores forskningskordinator på forsk-01@fak.dk eller 39 15 11 40.
De institutter og centre der modtager specialestuderende er:
Institut for Strategi: Kontakt souschef Peter Kim Laustsen, ifs-11@fak.dk, tlf. 39 15 12 12.
Center for Militærhistorie: Kontakt centerchef Niels Bo Poulsen, cfm-01@fak.dk, tlf. 39 15 12 70.
Ansøgningsprocedurer for specialeskrivere
Specialepladserne vil som udgangspunkt blive annonceret på akademiets hjemmeside, www.fak.dk, og via uddannelsesinstitutionernes egne kanaler. Annoncering sker halvårligt.
Du skal stile din ansøgning til Forsvarsakademiets Forskningsråd med tydelig angivelse af, hvilket institut eller center du vil være tilknyttet. Ansøgningen skal indeholde:
- En kort projektbeskrivelse inkl. specialets problemstilling, metodiske og evt. teoretiske spørgsmål, tidsramme og værdi for Forsvarsakademiet
- karakterudskrifter
- CV
- evt. anbefalinger
Det er desuden en forudsætning for, at vi kan tildele dig en specialeplads, at en af Forsvarsakademiets medarbejdere har givet tilsagn om at ville støtte dig i dit arbejde. Du behøver ikke selv tage kontakt til en relevant medarbejder – vi skal nok spørge på dine vegne.
Ansøgningsfrist for specialeskrivere ved Center for Militærhistorie
Du skal sende din ansøgning om specialeplads til Forsvarsakademiet senest 1. juni 2012 for efterårssemesteret 2012.
Ansøgningsfrist for specialeskrivere ved Institut for Strategi
Du skal sende din ansøgning om specialeplads til Forsvarsakademiet senest 8. maj 2012 for efterårssemesteret 2012.
Ansøgninger sendes via mail til forsk-01@fak.dk eller per brev til:
Forsvarsakademiet
Ryvangs Allé 1
2100 København Ø
Mrk: Praktik eller Speciale.