Michael Hesselholt Clemmesen: Hvad skulle det Nytte? Dansk Forsvar under 1909-ordningen
1909-forsvarsordningen blev - umiddelbart set - en succes. Gennem en national kraftanstrengelse blev ordningen fulgt op og udbygget under Verdenskrigen. Værnenes styrke under Sikringsperioden blev så betydelig, at det danske neutralitetsforsvar på forskellig måde blev respekteret af både Tysklands og Englands ledere.
Lande som Sverige, Holland og Schweiz havde med tilsvarende succes holdt sig ude af krigen gennem en kombination af diplomatisk balance og åbenbar vilje og evne til at forsvare neutraliteten. For dem var det i 1930’erne derfor naturligt at retablere neutralitetsforsvaret og anvende samme midler til at holde sig uden for den krig, der startede 20 år senere. Dette på trods af den pacifisme og militærkritiske holdning, der kom til at dominere hele det demokratiske Europa fra Mellemkrigstidens midte. Dette blev ikke tilfældet i Danmark. Her kom Verdenskrigen til at danne et afgørende skel i landets forsvarspolitik. Under den næste konflikt blev værnenes rolle reduceret til en symbolsk markering af landets neutralitet og suverænitet.
Dette projekts første formål er at følge, hvordan den forsvarspolitiske situation i Danmark sammen med værnenes forvaltning af 1909-lovene kom til at bidrage til den afvigende danske udvikling. Det vil herunder søge at vise, hvordan de forsvarspolitiske virkninger af forfatningskampen op til 1901 påvirkede accepten og implementeringen af det formelt set politisk bredt baserede 1909-forsvarskompromis, som blev resultatet af efter det langvarige 1902-forsvarskommissionsarbejde: Hvorledes de centrale forsvarspolitiske aktører i perioden; hærchefen Gørtz, flådechefen Kofoed-Hansen og fra 1913 forsvarsministeren Munch, på forskellig måde - i konkurrence - arbejdede for realisere deres forsvarssyn. Hvordan de arbejdede for hver deres opfattelse af, hvorledes anvendelsen af landets militær kunne bidrage til, at Danmark slap helskindet igennem krise og krig. Ingen af de tre nøglepersoners syn svarede til den strategiske hovedopfattelse bag 1909-lovene.
Det andet formål med projektet er at levere en første, samlet, grundforsket beskrivelse af dansk forsvar fra 1909 til 1920. Perioden begrænses til 1920, fordi værnenes virksomhed i ordningens sidste to år helt koncentrerede sig om, hvad der skulle følge efter.
Projektet blev startet i begyndelsen af april 2006. Under forskningsarbejdet, der først og fremmest omfatter en tidskrævende første gennemgang af nøgledelene af Forsvarets myndigheders omfattende arkiver i Rigsarkivet, vil delresultater fra efteråret 2006 blive publiceret som tidsskriftsartikler. En af disse bliver en analyse af modsætningerne indenfor Søværnet om værnets forhold ved bevidste neutralitetskrænkelser. Skulle krænkelser (som den radikale regering diskret ønskede) kun konstateres, dvs. at opgaven kun var at fungere som søpoliti med selvforsvarsret. Eller skulle krænkelser (som den gældende forsvarsordning og neutralitetsbestemmelserne forudsatte) imødegås med robust våbenanvendelse, dvs. at opgaven var neutralitetsforsvar.
Det er planen, at manuskriptet til en bogudgivelse på et eller to bind afleveres senest i forår-sommer 2008. Det er tanken og håbet, at projektet allerede før da inspirerer speciale- og ph.d.-projekter om delemner eller tilknyttede områder. Delresultater vil blive drøftet ved endagsseminarer ved Instituttet med interesserede historikere og statskundskabsfolk.
For at kunne illustrere den bog, som bliver resultatet af projektet, og gøre det lettere for nutidens læsere at sætte sig ind i værnenes og den berørte befolknings vilkår under Sikringsperioden for snart et århundrede side, har forskeren indledt et samarbejde med lokalhistoriske arkiver m.m. over hele landet for at få adgang til ikke-officielt samtidigt kildemateriale - fotografier, dagbøger o.l.
Michael Hesselholt Clemmesen er cand.phil., pensioneret brigadegeneral og anvendes nu som seniorforsker i Institut for Militærhistorie på Forsvarsakademiet. Hans profil kan findes under menupunktet medarbejdere og på www.clemmesen.org. Han kontaktes på cfm-21@fak.dk og michael@clemmesen.org. Projektet bygger oven på hans forskning i begyndelsen af 1980erne, som blev belønnet med Det krigsvidenskabelige Selskabs St. Germain-medalje i Sølv.
Kjeld Hald Galster: Protecting Democracy: The Changing Discourse on Danish Defence
Considering the armed forces in post-absolutist and democratic Denmark as tools in the political toolbox, which is the intention for the purpose of the project, two complementary tracks will be investigated: continuity and interruption. As war is no mundane experience a need is perceived for historical overview rather than up-to-the-minute accounts. To manage the considerable volume of data thus available, four foci have been targeted for specific attention (viz. the periods post-1864, post-1918, post-1945 and post-Cold War). For each focus, and with the point of departure in Rigsdagstidende, the following areas will be addressed:
• the hidden agendas (democracy, interests of power, clash of class interests, manpower, legitimacy, cost-effectiveness, civil-military relations) and
• the changing challenges be they real or hypothetical,
• themes, concepts, groupings,
• anachronisms,
• phraseology (e.g. rearmament vs. weapons procurement),
• patterns of interaction between such notions as effectiveness, culture, political reason, defence internal decision-making, and the defence forces’ perceived raison d’être, and
• the question of how a democratic state goes about the business of defence, vindicates its legitimacy and tailor it to the international milieu.
Finally, it might be pertinent to include a comparison with a limited number of actors of the international defence stage with a view to examining similarities and differences.
Kjeld Hald Galster er ph.d.studerende på Saxo-instituttet, afdelingen for historie, Københavns Universitet og kan kontaktes på kjeldg@hum.ku.dk.
Kjeld Hald Galster: "Dansk Koalitionskrig 1689-91"
Med nutidens til tider kontroversielle danske deltagelse i internationale koalitioner, de politiske fordele, anklagepunkterne, vanskelighederne og hele ræsonnementet bag disse arrangementer følger det naturligt, at tilsvarende bevæggrunde og begivenheder i tidligere turbulente perioder stadig savner bearbejdning.
En koalitionskrigsførelse, hvor dels danske tropper deltager med hæder, dels enkelte slag stadig har interesse også uden for Danmarks grænser, ses i årene 1689-91, hvor det danske kontingent deltager i det i britisk krigshistorie ofte omtalte Battle of the Boyne og i krigen i Irland i det hele taget.
I 1689 synes det politisk opportunt at vedligeholde hærens styrke og kamperfaring ved at lade dele af den indgå – mod betaling – i William III’s (af Orange/Oranien fra 1689 engelsk og skotsk konge) kamp mod Louis XIV og mod den afsatte James II (Stuart). Christian V havde ikke selv brug for de for fredsforhold store, hvervede hær. Det ville være forbundet med betydelige ulemper at afskedige tropperne, idet en genhvervning ville være tidkrævende og dyr. ’Udlejningen’ af en troppestyrke til en international koalition var derfor attraktiv. Denne koalitionskrig er interessant i et nutidsperspektiv bl.a. p.g.a. sine religiøse undertoner. James støttes efter sit exit fra England af katolikkerne i Irland såvel som af Louis XIV, mens englænderne hidkalder den nederlandske, protestantiske arvestatholder Willem van Oranje-Nassau(William III). Parallellen til nu kan ses i valget af forbundsfæller. William henvender sig bl.a. til den politisk naturlige sympatisør, den danske konge, der indvilger i at stille 1000 beredne og 6000 fodfolk med den danske konges egne officerer og under dansk jurisdiktion, men underlagt engelsk overkommando og lønnet af Storbritannien. Styrken kommanderes af Hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg-Neustadt. Som tilfældet er hos dagens danske koalitionsstyrker, er der store logistiske udfordringer, der er tab, og der er stadige overvejelser m.h.t. hvor længe de danske tropper skal forblive i udlandet.
De væbnede styrker er i høj grad en stat i staten, kongens personlige ’ordensmagt’ og et grundelement i hans politiske instrumentarium. Statens finanser kræver samme forsigtighed, som de gør i dag, og kongen kan ikke tillade sig at ødsle. Der gør sig derfor to grundlæggende forhold gældende: hvorledes opretholder man på økonomisk måde sin ’forsikring’ i en tid hvor landet ikke selv har hverken regulære krige eller interne sikkerhedsproblemer? Og, hvor kan der imødeses politiske fordele ved at anvende styrkerne?
· Hvem gavner krigen, kongen, officersstanden, borgerskabet, handelen?
· Hvordan stiller undersåtterne sig til krigsførelsen? Er der indenrigs modstand mod deltagelsen
Ændrer opbakningen sig under vejs?
· Holder tropperne sig inden for datidens normer for civiliseret krigsførelse (Den Westfalske
Freds principper og Hugo Grotii De jure belli et pacis)?
· Hvorledes bidrager koalitionsdeltagelsen til militær doktrinudvikling og kamperfaring?
· Spiller militæret en sådan indenrigspolitisk rolle, at det kan synes opportunt at have en stor del
af det beskæftiget uden for landets grænser?
· Hvordan fungerer koalitionens kommandoforhold, og hvor godt opererer styrkerne ’combined’?
· Spiller de underliggende religiøse stridigheder nogen rolle i krigsførelsen og i den politiske brug
af det militære instrument?
Poul Gross: Østersøen i historisk perspektiv
Projektets løbetid: ej fastlagt
Publicering: primært artikler i Militært Tidsskrift
Analyser af den sømilitære situation i Østersøen, primært under og efter Anden Verdenskrig. Konkrete emner:
- Den finske Vinterkrig og Fortsættelseskrigen
- Malmtransporterne fra Sverige til Tyskland
- Det tyske angreb på Sovjetunionen og den sovjetiske tilbagetrækning til Leningrad
- Søfarten i Østersøen 1939-1945
- Sovjetiske flådeoperationer 1944-1945
- Tyske flådeoperationer i forbindelse med tilbagetrækningen fra øst
- Allierede flyoperationer i Østersøen
- Danmark i forbindelse med den 29. august 1943