Energisekretariatet har gennemført den lovpligtige energimærkning af Forsvarets bygninger. Projektet har været i gang siden 2007, og i september 2009 var det afsluttet.
Ialt er ca. 1600 bygninger fordelt over hele landet blevet energimærket, hvilket svarer til et kvadratmeterareal på knap 1,2 millioner m2.
Hvad bruger vi energimærkerne til
Formålet med energimærkningen er at finde ud af hvor energieffektiv vores bygningsmasse er, og så selvfølgelig lokalisere mulige projekter med et besparelsespotitentiale, så vi i sidste ende reducerer energiforbruget.
I energimærket er der anført hvilke energibesparelser der med fordel kan udføres. De steder hvor der er foreslået energibesparelser med en tilbagebetalingstid på under 5 år, er Forsvaret forpligtiget til at gennemføre dem inden 4 år, for allerede om 5 år skal bygningerne energimærkes igen.
Nedenstående figur viser en repræsentativ fordeling af energimærker:
Hvilke bygninger er energimærket
Ifølge 'Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger', skal alle bygninger energimærkes. Der er dog
visse undtagelser - bygningen energimærkes ikke, hvis:
- bygningen anvendes til industri
- bygningen anvendes til el-, gas- eller varmeværk mv.
- bygningen skal rives ned
- bygningen er fredet efter bygningsfredning- eller bevaringsloven