
Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) blev oprettet i 2006 og er en forholdsvis flad organisation. Som det ses ovenfor er FKIT delt op i syv afdelinger samt en stabsafdeling.
De enkelte afdelinger beskæftiger sig med følgende:
STA (Stabsafdelingen):
Afdelingen varetager koordinering, planlægning, HRM og strategiarbejde indenfor FKIT samt intern og ekstern kommunikation (ledelsessekretariatet), personaleadministration (adminisrationssektionen). IT-sikkerhed samt kvalitetssikring (sikkerhedssektionen) samt drift og vedligeholdelse af KKESDH (Koncernfællen Elektronisk Sags- og Dataåndtering).
PPP (Planer, policy og Projekter)
PPP tager sig overordnet af de projekter, FKIT arbejder på.
Projektstyringssektionerne tilbyder proektledelse og projektkoordination samt specialistviden inden for strategi, metoder, IT-arprokitektur, IT-standarder og projektstøtte.
DeMars Programkontor varetager den overordnede koordination af DeMars-projekter. Projekter gennemføres i henhold til den af Forsvaret valgte projektmodel, PRINCE2.
INF (Infrastruktur og applikationer)
INF er den del af FKIT, der varetager koordination og distribution af lokale servere og desktop.
Dette omfatter: Drift, vedligeholdelse og videreudvikling af infrastrukturen, herunder de distribuerede systemer, FIIN arbejdspladsen samt de serverbaserede applikationer. Endvidere fastlæggelse af standarder inden for disse områder.
KOM (Kommunikation og klassificerede systemer)
Afdelingen har fire primære ansvarsområder, der omfatter forskellige eksklusive og klassificerede netværk. Disse er: drift, vedligeholdelse og udvikling af netværk (WAN/LAN), kryptomanagement samt tele- og frekvensforvaltning.
SER (Serviceafdelingen)
Afdelingen implementerer og gennemfører ITIL i FKIT, udarbejder SLA/OLA for FKIT services, samt driver IT-Servicecentret.
SER er den del af FKIT, som forsvarets IT-brugere er i kontakt med gennem Servicedesken.
RES (Ressource- og Udliciteringsstyring)
RÉS varetager hele Forsvarets indkøb af IT og telefoni.
Ansvarsområdet er ressource- og økonomistyring i FKIT, monitering og juridisk behandling af leverandøraftaler.
Opgaverne omfatter desuden håndteringen af hele den centrale indkøbsfunktion, herunder den strukturerede håndtering af garantiområdet.
BAO (DeMars Arkitektur og Økonomi)
Afdelingen varetage de overordnede rammer omkring SAP-systemet (DeMars).
Opgaverne omfatter: Ansvar for løsnings-arkitektur med henblik på at sikre sammenhæng og integration på tværs. Ansvar for, at styringskoncepternes virksomhedsmodel understøttes af procesmodeller i værktøjet ARIS. Rådgivningsfunktion i relation til udviklings-projekter og større vedligeholdelsesændringer.
PSL (DeMars Personel, Struktur & Logistik)
Afdelingen beskæftiger sig med 'indholdet' i SAP-systemet, dvs. vedligeholder og driver Demars personale-, struktur- og logistiksystemer. Derudover varetager PSL den centrale brugerstøtte, samt deltager i Demars udviklingsprojekter indenfor afdelingens systemområder.
Vi beskæftiger i øjeblikket 310 civile og militære medarbejdere. Derudover har en række eksterne konsulenter deres base i FKIT i Hvidovre. Udover hovedsædet i Hvidovre, består FKIT af enkelte on-site lokationer i Jylland.