Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoens heraldiske mærke. Link til forsiden.
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Kvinder i forsvaret er en styrke 
Oversergent Tanja
Der er 30 kvinder blandt de godt 700 udsendte danske soldater i Helmand.
Når en soldat er iført al sin udrustning kan det være svært at se, om det er en mand eller kvinde inde bag det kraftige uniformsstof. Soldater er ens, men det er mænd og kvinder ikke – heller ikke når de bærer den samme uniform.
08-03-2010 - kl. 14:51 Se videoklip
Af Rani Bech, presseofficer, ISAF hold 9

Som oversergent ved Tanja, at der er forskel på mænd og kvinder i forsvaret.
- Jeg har tit været ude for, at værnepligtige tror, at jeg som deres sergent vil være en slags reservemor for dem. De mandlige sergenter bliver derimod opfattet som seje soldater, fortæller hun.

Derfor gælder det for kvinder i forsvaret på lige fod med kvinder i ledende stillinger i det civile liv, at de skal vise, hvad de kan på lige fod med mændene.
- Vi skal alle sammen kunne det samme og løse de samme opgaver, siger Tanja.

I Danmark og i forsvaret er kvinder nået så langt, at ligestilling og Kvindernes internationale kampdag ikke ligger på top fem over foretrukne samtaleemner i Den Danske Kampgruppe i Helmand.

Styrken i enhver kampgruppe er netop at kunne udnytte forskellighederne.
- Alle soldater i den danske kampgruppe er dygtige og veluddannede soldater. De kan det, som enhver soldat skal kunne. Når det er sagt, så er der jo forskel på soldater. Uden ingeniørerne med særlige kvalifikationer for at kunne afsøge et område for ekplosive sprængladninger, ville den danske styrke ikke nå langt hernede. Og uden kvindelige soldater, ville vi være afskåret fra en vigtig del af det afghanske samfund, siger næstkommanderende og oberstløjtnant i Den Danske Kampgruppe Kim Schmidt.

Læs også artiklen: Kvinder bliver nødt til at være en af drengene