Forsvarets medarbejdere rummer både tjenestemandsansatte, overenskomstansatte, ansatte på tjenestemandslignende vilkår, ansatte med arbejdsmarkedspension og åremålsansatte.
Ansættelsesformen afhænger af, om du er militær eller civil og af de uddannelseskrav, der stilles til dig, samt af hvor længe du har været ansat i Forsvaret.
Militært personel af reserven med rådighedskontrakt har en militær uddannelse, men er hjemsendt med en kontrakt, hvor den enkelte stiller sig til rådighed for fortsat uddannelse og øvelser i Forsvaret. Personel af reserven bliver hovedsageligt uddannet med henblik på at indgå i Forsvarets reaktionsstyrker samt i krigsstyrken, men kan også indgå i løsningen af Forsvarets andre opgaver. Personel med reaktionsstyrkekontrakt har derudover pligt til at lade sig udsende med deres enhed til løsning af internationale opgaver, såfremt enheder i Forsvarets reaktionsstyrker aktiveres.
Værnepligtige er formelt ikke ansat i Forsvaret, da værnepligtige gør tjeneste i henhold til Værnepligtsloven.
Personelstruktur
Den nugældende personel- og uddannelsesstruktur er fastsat ved lov i 1983 og kaldes P-83. Udgangspunktet er en stillingsnormeringsoversigt for hver enkelt af Forsvarets myndigheder og funktionsbeskrivelser for hver enkelt stilling, der skal besættes med fast personel ved myndighederne.
Stillingsnormeringsoversigten er en fortegnelse over samtlige stillinger ved en myndighed, som angiver, om stillingen er civil eller militær samt stillingens niveau. Stillingsnormeringsoversigter udarbejdes lokalt efter forhandling med personelorganisationerne og godkendes af den foresatte myndighed.
Niveaufastsættelse af stillinger er for såvel civile som militære stillinger opdelt i fire hovedniveauer: Manuelt -, mellemleder-, leder- og chefniveau. Det militære mellemleder- og lederniveau opdeles herudover i laveste, højere og højeste funktionsniveau.
Af funktionsbeskrivelsen fremgår, hvilke opgaver den ansatte skal løse, og på hvilket kompetenceniveau opgaverne skal løses. På baggrund heraf fastsættes for hver enkelt stilling, om det er en militær eller civil stilling, hvilket hoved- og funktionsniveau stillingen er på samt hvilke uddannelseskrav, der er til stillingsindehaveren.
Løn
Forsvaret ønsker en lønpolitik, der honorerer en indsats, der fremmer Forsvarets og den enkelte myndigheds overordnede strategier og målsætninger, og som understøtter personelpolitikkens målsætninger. Ledelsen fastsætter de overordnede lønpolitiske mål efter drøftelse i et lønudvalg, hvor både personelorganisationerne og ledelsen er repræsenteret.
For såvel den enkelte medarbejder som for Forsvaret er det væsentligt, at de løndele, der ydes til de ansatte, fordeles efter saglige og forståelige principper, der udspringer af lønpolitikken.
Lønnen for de enkelte medarbejdere eller personelgrupper bliver fastsat ved aftaler med personelorganisationerne. Dette sker såvel ved overenskomstforhandlinger som ved centrale, decentrale og lokale lønforhandlinger.
International tjeneste
Fastansatte i Forsvaret har pligt til at forrette tjeneste ved enheder, der opstilles, uddannes og udsendes til opgaver uden for landets grænser. Denne pligt gælder alle, uanset om man er militært eller civilt ansat. Personel ansat før 1994 har haft mulighed for én gang for alle at melde fra over for deltagelse i visse internationale operationer (fredsskabende operationer) mod til gengæld at acceptere begrænsninger i karrieren og i de tjenestestillinger, man kan bestride. For civilt personel ansat før 1994, der ikke fik mulighed for at melde fra til fredsskabende operationer, gælder særlige forhold, men dette personel har som Forsvarets øvrige ansatte pligt til at lade sig udsende til fredsbevarende operationer.
Forsvaret vil tilrettelægge tjenesten for medarbejderne, således at byrden ved udsendelser fordeles bedst muligt. Frekvensen af udsendelser vil dog afhænge af den ansattes uddannelse og funktion, idet visse uddannelser og funktioner vil være mere efterspurgte end andre.
Hvis en ansat udtrykke ønske om at blive udsendt, vil Forsvaret søge at opfylde dette ønske. Hvis man af personlige grunde i en periode ikke ønsker at blive udsendt, vil Forsvaret også søge at tage hensyn til det.
Beordringsretten
Ansatte i Forsvaret kan, afhængigt af ansættelsesforholdet, blive beordret til en anden tjenestestilling inden for sit ansættelsesområde. For en stor del af Forsvarets medarbejdere betyder det i praksis, at man i en tidsbegrænset periode eller varigt kan blive beordret til tjeneste i et andet geografisk område, eller i en anden tjenestestilling inden for det nuværende tjenestested.
Forsvaret vil anvende beordringsretten under videst muligt hensyn til den ansattes individuelle ønsker og de forhold, der fremgår af familiepolitikken, ligesom Forsvarets behov vil indgå i vurderingen af, om beordring eventuelt skal finde sted imod den ansattes ønske. Forsvaret lægger vægt på at give medarbejderne et rimeligt varsel ved evt. beordring.
Leje- og tjenesteboliger samt kvarterer
Forsvaret har mulighed for at udleje boliger og kvarterer til vores ansatte. Formålet med Forsvarets lejeboliger er, at de skal være til gavn for ansatte med tjeneste af begrænset varighed i et geografisk område og for forflyttet personel for en kortere periode, indtil anden bolig findes. Derfor udlejes lejeboligerne som hovedregel højst for en periode af 4 år.
Lejeboligerne fordeles efter et skøn, og foruden de forhold, der er nævnt ovenfor, kan der eksempelvis blive taget sociale hensyn ved fordelingen af boliger.
Forsvaret råder over en række kvarterer af forskellig størrelse, som kan lejes i kortere perioder, eksempelvis under tjenesterejse eller udstationering. Hvis det er praktisk muligt, kan Forsvarets medarbejdere leje et kvarter under private rejser med familien.
For enkelte tjenestestillinger er der krav om, at man bor på eller i nærheden af tjenestestedet. I disse tilfælde stiller Forsvaret en tjenestebolig til rådighed, som den ansatte har pligt til at bebo.