Sergent Jawad Sundoo er overbevist om, at Forsvaret kan tilbyde unge nydanskere både uddannelse, danske kammeratskaber og fremragende integration. Man er bare nødt til at tænke i nye baner og se bort fra forældrenes ofte urealistiske krav.

Af Laura Teilmann

Hvis man skal have held til at integrere unge med anden etnisk baggrund end dansk i vores samfund, skal man også have fat i deres forældre. Dét mener Jawad Sundoo, som er sergent og informatør for nydanskere ved Forsvarets Værnepligt & Rekruttering. Og så er han i øvrigt – som både navn og et mørklødet udseende afslører – selv nydansker. Født og opfostret i Danmark af pakistanske forældre.

- Jeg tror, det er vigtigt, at indvandrer-forældre finder ud af, at der altså også findes andre uddannelser i Danmark end prestigefyldte universitetsstudier i medicin eller jura. Det er faktisk ikke helt nemt at blive mekaniker, og man kan godt tjene gode penge på det, siger Sundoo på udpræget københavnsk, og med løftede øjenbryn understreger han, at dét her altså er noget, han ved noget om.

- Det er jo ikke ligesom i Pakistan, hvor det tager tre måneder at blive mekaniker og i øvrigt er et lavstatusjob, som er usselt lønnet. Forældrene til nydanskere skal simpelthen vide, at der findes mange forskellige – og ikke mindst gode – uddannelser. Og at de ind imellem bliver nødt til at slække på de tårnhøje krav, de stiller til deres børn, fordi børnene ikke altid magter at gennemføre en hård og længerevarende uddannelse. Hellere tage en kort og mere praktisk uddannelse end at springe fra halvvejs inde i forløbet. Og det skal forældrene altså lære at forstå, for det er nu engang sådan, at indvandrer-forældre har meget at skulle have sagt i forhold til deres børns uddannelsesvalg, tilføjer Sundoo.

Forsvaret er lige mig
Også Sundoos egen familie var inde over hans valg af uddannelse, da den nu 25-årige københavner var færdig med gymnasiet. For hans far syntes så absolut ikke, at hæren var noget godt alternativ til en eventuel universitetsuddannelse.

- Jeg var skoletræt, og havde lyst til at lave noget helt andet. Og militæret havde altid været en drengedrøm for mig – en slags fascination. Men min far troede altså ikke rigtig på, at man kunne bruge en uddannelse inden for Forsvaret til noget – så jeg måtte virkelig insistere, før han gav sig. Og så fik jeg naturligvis bevist, at han tog helt fejl, smiler Sundoo selvsikkert.

Han er iført en stram sort rullekravesweater og et par nydelige grå bukser. Han har det varmt – kommer lige fra søndagens træning. Det gælder jo om at holde sig i form, som han smilende siger.
De mørkebrune øjne skifter over i et anderledes alvorligt og professionelt blik, når talen falder på hans job indenfor Forsvaret. Han er fuldstændig bidt af dét, han laver i øjeblikket – og han satser på at få sin kontrakt med Forsvaret forlænget med 10 år. Så er han i hvert fald sikret.

Det begyndte da også godt for ham – den frivillige værnepligtige – da han startede som rekrut i hæren tilbage i år 2000.

- Jeg valgte at tage til Varde, fordi jeg ville prøve noget andet end København, og efter tre måneder blev jeg udtaget til sergentskolen. Det var bare lige mig, så da jeg var færdig som sergent, begyndte jeg at undervise de nye værnepligtige ved Kongens Artilleriregiment i Allerød, fortæller Sundoo.

Det gjorde han i et år, hvorefter han søgte en nyoprettet stilling som informatør ved Forsvarets Værnepligt & Rekruttering. En stilling, han nu har bestridt i knapt to år.

Et alsidigt arbejde
- Jeg er åben, udadvendt, kan tale med alle – jeg er med andre ord integreret. Derudover havde jeg en god bedømmelse med fra min tid som sergent, og så var man enige i mine tanker, omkring hvordan man får rekrutteret flere unge med anden etnisk baggrund end dansk til Forsvaret, lyder Sundoos forklaring på, hvorfor det lige var ham, der blev valgt til stillingen.

Hans daglige arbejde er alsidigt – består både af skrivebordstjanser på kontoret i Ballerup og en hel masse ud-af-huset-opgaver. Sundoo er blandt andet del af et team af rollemodeller med utraditionelle job, som tager ud på gymnasier, handelsskoler og lignende for at fortælle unge nydanskere om deres muligheder indenfor uddannelsesområder, som de måske ikke lige havde overvejet eksistensen af.

Arbejdet blev sat i gang, fordi antallet af nydanskere, der i utide stopper på et studie, er langt højere end det tilsvarende tal for studerende med danske forældre.

- Der er både en pædagog, en politimand, mig som soldat, en bankmand, en VVS-mand og en række andre lidt anderledes uddannede danskere med etnisk baggrund med ude. Vi fortæller om vores egne valg og erfaringer. Mange af mine kollegaer har selv oplevet at springe fra en uddannelse, og det fortæller de også om. Vi siger kort sagt til de unge, at de skal vælge indenfor deres eget interesseområde og ikke lade sig diktere af forældrenes ønsker og ambitioner. Ellers falder de med stor sandsynlighed fra, forklarer Sundoo.

Han er også en del af en uddannelseskaravane, der bevæger sig støt gennem landet, og som gør holdt på diverse gymnasiale uddannelsesinstitutioner. I dén forbindelse handler Sundoos job mest om at hverve nye rekrutter til Forsvaret – danskere som nydanskere.

Aldrig anderledes
- Jeg føler virkelig, at jeg gør en forskel, og det er klart det fedeste ved mit job. Men Forsvaret har jo også gjort en stor forskel for mig. Og jeg er sikker på, at mange danskere med etnisk baggrund vil føle det på den måde, siger Sundoo.

Han mener, at en tur i trøjen er intet mindre end fremragende for integrationen. Dér holder man sammen – ligegyldigt hvilken baggrund man har.

- Man er jo sammen med danskere hele tiden – 24 timer i døgnet. Så der vil altid foregå en udveksling af forskellige kulturer. Og kammeratskabet i Forsvaret – ja, det ses jo ikke ret mange andre steder – det er virkelig unikt. Så efter min mening er det bare med at få nogle flere nydanskere ind, siger Sundoo.

Han har aldrig følt sig anderledes, fordi han er muslim og soldat på én og samme tid. Han beder godt nok heller ikke – hverken én eller fem gange dagligt, men selv om han gjorde, tror Sundoo ikke, at det ville have nogen betydning.

- Jeg indrømmer, at jeg ikke er typen, der beder om særbehandling. Jeg har overlevet mange feltture på makrel i tomat alene, fordi jeg er nødt til at springe svinekødet over, men det har ikke været noget problem for mig. Og selv om man bad om at få serveret noget særligt, fordi man ikke spiser svinekød, tror jeg heller ikke, dét ville være et problem, mener Sundoo.

Han lægger ikke skjul på, at Forsvaret er hans rette element. Formentlig også en rum tid fremover.

- Jeg bliver gang på gang opfordret til at tage på officersskolen. Og det kan da også godt være, at jeg gør det. Men lige nu trives jeg altså rigtig godt, hvor jeg er, siger Sundoo.