Siden 1986 har Noreen Ulfat været ansat som kontorassistent i Forsvarskommandoen. Hun er af pakistansk oprindelse og rettroende muslim. Først for nylig har hun bedt om, og fået bevilliget, et rum, hvor hun i frokostpausen kan bede til Allah under ramadanen

Af Morten Fredslund

- Man skal være åben om sin religion og dens skikke, hvis man vil opnå en ordentlig integration som 2. generations indvandrer. Det nytter ikke at gå og putte sig og forsøge at skjule de skikke, som adskiller sig fra danskernes måde at leve på, siger Noreen Ulfat, der kom til Danmark fra Pakistan i 1973 og de sidste 17 år har været ansat i Forsvarskommandoen.

- På den anden side må man også tilpasse sig de betingelser, som arbejdspladsen giver. Det nytter jo ikke noget, at jeg ligger på knæ på gulvet og beder i servicecentret, hvis en sagsbehandler har brug for min hjælp. Så ville kollegerne da først begynde at tænke mærkeligt om en, tilføjer Noreen med et stort smil.

I det hele taget har den lille pakistanske kvinde med de funklende, brune øjne meget let til smil og latter. Og hendes gode humør smitter også af denne onsdag formiddag, hvor hun byder på kaffe i chefens hjørnekontor, hvorfra der er en pragtfuld udsigt til den efterårsklædte skov, der omkranser Forsvarskommandoen i Vedbæk. Her har Noreen været ansat som kontorassistent siden 1986 - senest i Materielstabens Servicecenter, MASC, hvor hun blandt andet registrerer post og indkomne sager, ligesom hun holder styr på arbejdstiden for de 56 sagsbehandlere i Materielstaben. Hun er også assisterende sikkerhedsofficer og sørger i den forbindelse for, at de ansatte får den rigtige sikkerhedsclearing.

Bederum i Forsvarskommandoen
 - Det var det første job jeg søgte, efter jeg blev uddannet kontorassistent ved Solrød Kommune i 1986. Og i dag ser jeg det mere som held end forstand, at jeg fik jobbet, for her er rigtig godt at være. Her er både accept og respekt, siger 37-årige Noreen og tilføjer:

- Jeg bliver accepteret på lige fod med danske kolleger. Og selv om holdningen til indvandrere i det danske samfund har ændret sig markant siden min far kom hertil i 1969 - han blev inviteret og modtaget med respekt og venlighed - ja så har jeg aldrig oplevet racisme på min arbejdsplads. Der sker selvfølgelig en udskiftning af sagsbehandlere, og det er da ikke alle, man kommer lige godt ud af det med. Men det skyldes ikke min etniske baggrund, for jeg bliver ikke behandlet spor anderledes end mine tre kolleger på kontoret.

Der er få dage til ramadanen, hvor Noreen som rettroende muslim indleder en måneds faste. Der må kun indtages føde før solopgang og efter solnedgang, og som muslim er det en måned, hvor man holder sig striks til Koranens forskrifter.

- Jeg passer selvfølgelig mit arbejde. At jeg faster betyder ikke, at jeg bliver dårlig eller mindre effektiv. Men jeg springer frokostpausen over, og for nylig har jeg ansøgt om og fået bevilliget et lille rum, hvor jeg i frokostpausen kan bede under ramadanen, siger Noreen.

Bønnen må vente
På knæ på sit bedetæppe med hovedet rettet mod Mekka, beder hun til Allah fem gange om dagen. Ifølge Koranen skal der bedes morgen, middag, eftermiddag, aften og nat.

- Men det kan jo ikke lade sig gøre midt i en travl arbejdsdag. Så jeg sparer sammen og tager bønnerne med mig hjem. Der bliver godt nok lidt travlt ved aftenstid, når mine tre børn på ti, otte og seks er lagt i seng. For de kræver jo også opmærksomhed og står selvfølgelig i første række. Så må bønnerne vente, smiler Noreen og tilføjer:

- Men jeg når de fem bønner i døgnet. Det er vigtigt for mig. Ligesom jeg kun spiser hallalslagtet kød og går helt uden om spiritus.

Noreen forklarer, at hver bøn tager mellem 15 og 20 minutter. Inden selve bønnen finder hun retningen mod Mekka ved hjælp af et specielt kompas, og hun vasker sig rituelt tre gange i ansigtet, på albuerne og på fødderne. Mundhulen skylles også tre gange inden selve bønnen, hvor under Noreen også bærer tørklæde.

To gange i Mekka
- To gange har jeg været i Mekka på Umrah, der er en form for dannelsesrejse, som skal forberede mig til en egentlig pilgrimsrejse. Rejserne til Mekka har givet mig en stor historisk indsigt og styrket mig i min tro. Alligevel synes jeg det vil være provokerende, hvis jeg hev mit bedetæppe frem og gav mig til at bede i al offentlighed her i Forsvarskommandoen. Det er ikke lige mig, og provokation skaber jo også kun konflikter. På den anden side synes jeg, at det vil være fint at have et rum, hvor jeg kan bede i ro og fred under ramadanen, hvor jeg alligevel ikke spiser frokost sammen med mine kolleger, som jeg plejer, siger Noreen, som altid står parat til at tage kollegernes vagter ved juletid, som ikke er en højtid i den muslimske tro.
 
Hun har flere gange holdt foredrag for elever i sine børns skole, og hun er heller ikke bleg for at forklare islams forskellige ritualer, hvis kolleger eller andre spørger til hendes tro.

- Jeg har flere gange haft mit bedetæppe og Koranen med på arbejde for at vise det til kolleger, som har været nysgerrige i forhold til min religion. Blandt andet har jeg også haft kolleger med i min bil, som har spurgt til en lille rejsebøn, jeg har hængende i forruden. Jeg beder for mange ting, men gør det diskret inden i mig selv. For selv om man efter min mening skal være åben om sin religion, behøver man jo ikke udpensle alt, smiler Noreen og tilføjer:

- Men det var rigtig rart, da det kom frem, at forsvarschefen også be'r bordbøn. Det er et godt eksempel på, at det ikke kun er os muslimer, der beder til Gud hver dag - vi gør det blot på en anden måde.